Oslo Lufthavn har besluttet at opgradere deres IFS-løsning, inklusive den nye brugergrænseflade IFS Enterprise Explorer (IEE), for at opnå øget it-brugervenlighed og -effektivitet. Den nye løsning bliver en solid platform, når lufthavnen står overfor det største projekt nogensinde: at udvide lufthavnens kapacitet til at håndtere 28 millioner passagerer årligt, en øgning fra ca. 23 millioner i dag. Projektet et budgetteret til NOK 12,5 milliarder.
Planen for at udvide kapaciteten i Oslo Lufthavn, ved at bygge Terminal 2, blev formuleret i 2007 for at imødekomme den stadigt voksende flytrafik og det stigende antal passagerer. Projektet inkluderer nye ankomst- og afgangshaller med flere indtjekningsskranker, nyt anlæg til bagagehåndtering, 12 nye sikkerhedssluser og en ny pier med 11 nye gangbroer ud til flyene. Projektet er budgetteret til NOK 12,5 milliarder og er planlagt til at stå færdigt i 2017.
Oslo Lufthavn bruger nu IFS Applications til at administrere service og vedligehold af den 148.000 kvadratmeter store terminal samt til alle andre aspekter af lufthavnens tekniske infrastruktur. Med IFS Enterprise Explorer forventer Oslo Lufthavn at opnå øget effektivitet via forbedret brugervenlighed. At udnytte IEE-brugergrænsefladens enkle og intuitive design til lufthavnens udvidelsesprojekt er en vigtig del af målet om at sikre fortsat produktivitet med minimalt tab af tid og effektivitet.