• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

ElektronikFOKUS

Fokus på elektronik

  • Branchenyt
  • Design & udvikling
  • Events
  • IoT & embedded
  • Komponenter & konnektorer
  • Power
  • Produktion
  • Test & mål
  • Wireless & data
  • Artikler fra Aktuel Elektronik

Design & udviklingPowerTop18. 02. 2026 | Rolf Sylvester-Hvid

Ny rapport om innovativ energiteknologi: Sådan skal 628 millioner kroner bruges

Design & udviklingPowerTop18. 02. 2026 | Rolf Sylvester-Hvid

Sum af tilsagnsbeløb tildelt fra EUDP i 2025 fordelt på programmets strategiske fokusområder (illustration: EUDP)

EUDP har igen i 2025 været med til at sætte skub i en række nye grønne energiteknologier. Programmet har i løbet af året uddelt i alt 628 millioner kroner til 81 innovative projekter. Nu kan man dykke dybere ned i hvordan støtten skal bruges.

EUDP er teknologineutral i sin tilgang og favner således bredt. Det varierer fra år til år, hvilke teknologiområder der modtager de største andele af tilskudsmidlerne. I 2025 har EUDP givet tilskud til projekter inden for alt fra energieffektivitet og systemintegration til biomasse og sol- og vindenergi.

Blandt årets støttede projekter finder man blandt andet et nyt og effektivt geotermisk system, der skal hente varme fra undergrunden til vedvarende energi og fjernvarmeproduktion, et intelligent dronesystem til reparation af offshore vindmøllevinger og et projekt omhandlende æstetiske energigenererende tage.

– Når jeg ser tilbage på 2025, ser jeg et år, hvor energiteknologiens betydning er blevet endnu tydeligere – og hvor behovet for målrettet, langsigtet og ambitiøs støtte til innovation står klart, skriver Kim Lehmann, formand for EUDP’s bestyrelse.

Desuden fordeler årets tilskud sig på flere forskellige puljer og projekttyper – henunder to nye særpuljer, som begge fik en flyvende start med masser af ansøgninger.

Sådan fordeler de 81 projekter sig:

35 EUDP-projekter har modtaget i alt 478 millioner kroner.

Tre projekter har modtaget i alt 25 millioner kroner under den nye særpulje Smart Energy og Digitalisering, der har fokus på digitalisering og øget dataanvendelse i energisektoren.

Et projekt har modtaget 50 millioner kroner fra den nye pulje til pyrolyseprojekter.

Tre projekter har modtaget i alt 23 millioner kroner fra Nordsøpuljen, der har til formål at reducere det miljømæssige footprint for olie- og gasindustrien.

35 IEA-samarbejder (projekter under Det Internationale Energiagentur) har modtaget i alt 34 millioner kroner.

Fire internationale projekter under CETPartnership har modtaget i alt 18 millioner kroner.

Nyt strategisk fokus i praksis

EUDP’s strategi blev revideret i 2024. Dette resulterede i syv (delvist) nye fokusområder, som for første gang ses anvendt i 2025. Støtten til de 81 nye projekter fordeler sig relativt jævnt på de nye fokusområder, som det fremgår af figuren nedenfor, hvor det dog også ses, at projekter omhandlende energieffektivisering tager den største bid af kagen.

EUDP’s årsberetning understreger, at støtteprogrammet fortsat gør en markant forskel for dansk innovation og den grønne omstilling ved at løfte innovative løsninger op fra tegnebrættet og ud i virkeligheden.

Siden programmets start i 2007 er der samlet uddelt 7,3 milliarder kroner til mere end 1.400 projekter, hvoraf størstedelen er succesfuldt afsluttede, og i dag skaber grønne effekter – både i Danmark og internationalt.

– De bærende elementer i EUDP’s arbejde er fortsat de samme – og måske vigtigere end nogensinde før. Grøn omstilling, nye energiteknologier og energieffektivitet udgør rygraden i indsatsen. Men uden innovation sker der ingen bevægelse. Innovation, der tør udfordre det kendte, og som kan omsætte idéer til løsninger, der fungerer i praksis og i markedet. Det er netop her, EUDP spiller en central rolle – i spændingsfeltet mellem idé og virkelighed, gennem udvikling og demonstration, skriver Kim Lehmann i årsberetningen.

Blandt projekterne, som nåede målstregen i 2025, ses også flere projekter, som tydeligt demonstrerer, hvordan offentlig støtte kan være med til at modne og skalere nye teknologier. Et af de afsluttede EUDP-projekter har udviklet en innovativ offshore ladeløsning, som gør det muligt at forsyne skibe med grøn strøm, mens de ligger for anker. Et andet projekt har demonstreret en ny metode til at omdanne rå biogas direkte til grøn metanol. Og et tredje projekt har etableret en testfacilitet, der skal bane vejen for fremtidens endnu større og mere effektive vindmøller. Og der er mange flere grønne løsninger i vente.

– EUDP vil også fremover bidrage til at bygge bro mellem vision og virkelighed – og sikre, at Danmark fortsat er blandt dem, der ikke blot taler om løsningerne, men udvikler og demonstrerer dem, forklarer Kim Lehmann.

Flere projekter på vej i 2026

Igen i år er det muligt at søge om tilskud til innovativ energiteknologi ved EUDP. Lige nu har programmet åbent for ansøgninger til årets første runde, hvor der igen kan søges om støtte til udvikling og demonstration af nye grønne energiløsninger.

Læs mere og følg med på EUDP’s hjemmeside.

Du kan læse mere i den fulde rapport for 2025: EUDP’s Årsberetning 2025.

Skrevet i: Design & udvikling, Power, Top

Seneste nyt fra redaktionen

Bredbåndet undertrykkelse af elektromagnetisk støj gennem høj permeabilitet fra Würth Elektronik

Komponenter & konnektorer26. 10. 2026

Würth Elektronik udbygger sit program til undertrykkelse af støj i kabler. De konventionelle MnZn- og NiZn-ferritkerner til kabelmontage får nu selskab af nanokrystallinske kabelkerner (www.we-online.com/we-ncc). WE-NCC serien giver en bredbåndet undertrykkelse af ledningsbåren elektromagnetisk

Toshiba lancerer digitale low-power dobbeltkanal isolatorer til industrielt udstyr

Komponenter & konnektorer26. 10. 2026

Toshiba Electronics Europe GmbH (“Toshiba”) lancerer fire digitale dobbeltkanal isolatorer, der er designet til at reducere energiforbruget med en samtidig fleksibel signalisolering som tilføjelse af virksomhedens program af industrielle low-power digitale isolatorer. DCL32xx00-serien er rettet mod

Ensartet SPE-standard danner grundlag for fabriksautomation

Komponenter & konnektorer26. 10. 2026

En standardiseret stikudformning til Single Pair Ethernet (SPE) danner grundlag for ensartet Ethernet kommunikation helt ned på fieldniveau. Standardisering med udgangspunkt i IEC 63171-7 giver komponentproducenter og brugere større sikkerhed i planlægningen og understøtter SPE-applikationers

STMicroelectronics udvider sin familie af integrerede, højeffektive strømløsninger med MasterGaN7-komponenter

Komponenter & konnektorerPower26. 10. 2026

STMicroelectronics har udvidet sin MasterGaN-familie – der integrerer transistorer og drivere – med de nye MasterGaN7-komponenter. Disse indeholder 650 V GaN-transistorer (af typen "enhancement-mode") med en maksimal strømstyrke på 6 A. Den nye serie hjælper udviklere med at øge effektiviteten og

DI advarer virksomheder: almindelig adgang kan nu åbne for omfattende tyveri af persondata

AktueltWireless & data26. 10. 2026

Virksomheder bør straks undersøge, om deres it-systemer gør det muligt at hente store mængder personoplysninger ved hjælp af CPR-numre eller andre identifikationsnumre. Sådan lyder advarslen fra landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI). Advarslen kommer efter nye sager, hvor

Teradyne Robotics og Sereact går sammen om at skalere fysiske AI-løsninger til retail og logistik

AktueltDesign & udviklingProduktion26. 10. 2026

Teradyne Robotics – virksomheden bag Universal Robots og Mobile Industrial Robots – og Sereact, en pioner inden for fysisk AI til robotter, har i dag annonceret et nyt, officielt partnerskab, der skal accelerere industrielle AI-løsninger inden for retail, logistik og produktion. Med partnerskabet

Maskine i molekylestørrelse: Forskere på Københavns Universitet har bygget verdens mindste turbine

Design & udviklingTop26. 10. 2026

Et internationalt forskerhold med centrale bidrag fra Københavns Universitet har udviklet det, forskerne beskriver som verdens mindste turbine: Et skrueformet molekyle, der begynder at rotere, når der sendes elektrisk strøm igennem det. Resultatet, som netop er udgivet i Nature, er et vigtigt skridt

TDC Erhverv styrker virksomheders og myndigheders beredskab med europæisk satellitkommunikation

BranchenytWireless & data23. 10. 2026

TDC Erhverv bliver den første danske teleoperatør til at integrere europæiske satellitforbindelser i en samlet netværksløsning til virksomheder og offentlige myndigheder. Det sker i samarbejde med Eutelsat, en af verdens førende satellitoperatører, og skal styrke robustheden og holde kritisk

STMicroelectronics forenkler autentificering af Matter-baserede smart-home produkter

IoT & embedded23. 10. 2026

STMicroelectronics har lanceret servicen, ST MatterConnect, der gør det muligt sikkert at indlæse autentificeringsoplysninger i sikre chips, som anvendes i Matter-kompatible smart-home-enheder. Servicen tilbyder en praktisk, komplet løsning til lagring af autentificeringsdata i ST25DA-C NFC-tags

Kvanteprofessor skal stå i spidsen for næste kapitel

Branchenyt23. 10. 2026

Den danske kvanteteknologivirksomhed Sparrow Quantum har udnævnt sin grundlægger, professor Peter Lodahl, til ny administrerende direktør. Han afløser Kurt Stokbro, der som tidlig investor og topchef har stået i spidsen for udviklingen fra et forskningsbaseret startup til en voksende

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

 
 
 
 
Aktuel Elektronik - underleverandøroversigt
Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser… Læs mere her

/Nyheder

  • Mouser Electronics

    Mouser to Showcase Industrial Automation Expansion at SPS 2026

  • Microchip Technology Inc.

    Microchip Achieves Key Program Milestones for its PIC64-HPSC Spaceflight Computing Series

  • HIN A/S

    ESD-sikring: Har I styr på jordforbindelsen?

  • EKTOS A/S

    Bring Your Electronics Questions to Stand 504 at Digital Tech Summit 

  • Transfer Multisort Elektronik Sp. Z.o.o.

    MG Chemicals kemiske præparater og loddetilbehør

  • Transfer Multisort Elektronik Sp. Z.o.o.

    10 år med TME Education-projektet – et årti med støtte til teknisk uddannelse

  • InnoFour

    Polarion4U Days 23-25 November

  • HIN A/S

    Bruger I for lang tid på at finde den rette temperaturprofil?

  • Microchip Technology Inc.

    Microchip Adds the LX-820 Quartz Oscillator to its L-Series Timing Portfolio Developed for Low Earth Orbit Applications

  • Transfer Multisort Elektronik Sp. Z.o.o.

    Gennemgang af Display Elektronik-tilbuddet

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Bredbåndet undertrykkelse af elektromagnetisk støj gennem høj permeabilitet fra Würth Elektronik

    26.10.2026

  • Toshiba lancerer digitale low-power dobbeltkanal isolatorer til industrielt udstyr

    26.10.2026

  • Ensartet SPE-standard danner grundlag for fabriksautomation

    26.10.2026

  • STMicroelectronics udvider sin familie af integrerede, højeffektive strømløsninger med MasterGaN7-komponenter

    26.10.2026

  • DI advarer virksomheder: almindelig adgang kan nu åbne for omfattende tyveri af persondata

    26.10.2026

  • Teradyne Robotics og Sereact går sammen om at skalere fysiske AI-løsninger til retail og logistik

    26.10.2026

  • Maskine i molekylestørrelse: Forskere på Københavns Universitet har bygget verdens mindste turbine

    26.10.2026

  • TDC Erhverv styrker virksomheders og myndigheders beredskab med europæisk satellitkommunikation

    23.10.2026

  • STMicroelectronics forenkler autentificering af Matter-baserede smart-home produkter

    23.10.2026

  • Kvanteprofessor skal stå i spidsen for næste kapitel

    23.10.2026

Alle nyheder ›

Læs Aktuel Elektronik

Aktuel Elektronik avisforside

Annoncér i Aktuel Elektronik

Medieinformation

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK - 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}