
Fiberselskabet Sinal skal i de kommende år øge udnyttelsen af landets største fibernet. Det handler både om at fastholde nuværende kunder, og øge nysalget af fiberforbindelser markant. Det arbejde får Mette Lisby Overbeck fra 1. september det overordnede ansvar for som ny kommerciel direktør i Sinal.
Mette Lisby Overbeck har senest siddet med i den øverste ledelse hos Børsen, hvor hun som kommerciel direktør gennem knap fem år spillede en afgørende rolle i at øge avisens omsætning. I maj valgte hun sammen med familien at flytte fra København til Aarhus. Hun har desuden derudover mere end 10 års erfaring med kommerciel ledelse på både nationale og internationale markeder fra virksomheder som 3Shape og Coloplast.
I Sinal bliver Mette Lisby Overbeck ligeledes en del af selskabets øverste ledelse.

