I august er implementeringen af en ny EU-forordning for producentansvaret for batterier begyndt. Det betyder, at flere batterityper nu bliver underlagt producentansvar, og at kravene til de berørte virksomheder skærpes. Samtidig sættes der ambitiøse mål for, hvor høj indsamlingsprocenten af brugte batterier skal nå op på i løbet af ganske få år.
Den kollektive ordning Batteriretur håndterer over 80% af de indleverede brugte batterier i Danmark. Her ser man frem til, at der kommer endnu flere batterityper ind under producentansvaret som følge af implementeringen af en ny EU-forordning. Man går således fra tre til fem batterityper. De nye i klassen er de såkaldte LMT-batterier, som anvendes til blandt andet elcykler og løbehjul, og elkøretøjsbatterier, som bruges som trækkraft i fx elbiler.
– Batterier spiller en stor rolle i den grønne omstilling, men med den nye forordning forholder EU sig til dilemmaet med, at produktion og bortskaffelse af batterier kan have en markant miljøpåvirkning, hvis det ikke håndteres korrekt. Derfor er det også glædeligt, at man udvider paletten af batterier, som er underlagt producentansvar, siger Morten Harboe-Jepsen, adm. direktør i Batteriretur.
De fem batterikategorier (kilde: Miljøstyrelsen)
• Bærbare batterier – vejer under 5 kg. og ikke er et industribatteri
• Batterier til lette transportmidler (LMT) – drivkraft til fx el-cykler og el-løbehjul
• Industribatterier – specifikt designet til industrielle formål, eller som ikke falder i de øvrige kategorier
• Startbatterier – anvendes til køretøjers forbrændingsmotorer
• Elkøretøjsbatterier – trækkraft til fx hybrid- og elbiler
Mærkning og sporbarhed
EU-forordningen udvider kravene til hele livscyklussen – fra de bliver udviklet og produceret til de ender som affald, der skal indsamles og genanvendes. Forbrugerne kan glæde sig til, at batteriernes levetid og ydeevne gradvis skal blive bedre. Derudover indføres der krav om CE-mærkning, så batteriernes indhold og dets oprindelse kan dokumenteres, og batterierne bliver også forsynet med et digitalt pas, der gør dem sporbare, så man kan se, hvor de kommer fra, og hvilket miljøaftryk de har.
I Danmark ligger vi for brugte bærbare batterier (som typisk bruges i telefoner, legetøj og husholdningsapparater) på en indsamlingsprocent på 55% (forskel mellem markedsført og indsamlet i 2023, kilde: DPA), hvilket er en stigning fra 43% over en tiårig periode. Samtidig er mængden af indsamlede batterier steget med cirka 1.000 tons, fordi den samlede volumen er steget markant. Batterireturs oplysningskampagne med Bodil Jørgensen i spidsen har hjulpet stigningen i indsamlingsprocenten godt på vej og er en af de mest genkendte og vellidte kampagner herhjemme. Men nu skal Bodil muligvis til at skærpe tonen endnu mere over for Claes, fordi EU løfter indsamlingsmålene til 63% i 2027 og hele 73% i 2030.
– Vi hilser de nye målsætninger velkommen, fordi det er vigtigt hele tiden at løfte barren og se, hvad der er muligt for os at opnå. Regnestykket er helt enkelt: jo flere indleverede batterier, desto flere materialer og sjældne råstoffer bliver genanvendt, og jo lavere bliver den samlede miljøbelastning. Vi er sammen med vores medlemmer klar til udfordringen, slutter Morten Harboe-Jepsen.
Fakta:
Markedsført Indleveret Ikke indleveret
2014: 3.544 tons 1.531 tons 2.013 tons (57%)
2023: 4.684 tons 2.568 tons 2.116 tons (45%)
