Elit AS, der i mere end 25 år har været en af de førende norske distributører inden for blandt test- og måleudstyr, tavlemateriel, jordingsudstyr samt lynafledningsmateriel, satser nu på det danske marked. Det gør de ved etablering af et selskab i Danmark med fokus på fagkundskab og høj kompetence. Elit, der har hovedkontor i Oslo, er en del af Lifco gruppen med flere end 5.000 ansatte på verdensplan.
– ELIT er inde i en særdeles positiv udvikling, og vi har derfor besluttet at ekspandere til en række andre lande. Første step er etablering af et dansk selskab. Der opleves en stigende omsætning til danske kunder og dermed et voksende ønske om lokal tilstedeværelse. Det danske salgskontor har til huse i Albertslund, hvorfra vores erfarne medarbejdere vil betjene den voksende kundegruppe, siger Elits administrerende direktør, Daniel Sørensen.
Elit har blandt andet fokus på kompetent rådgivning, support på højt niveau, hurtig levering samt eget service- og kalibreringsværksted.
Blandt de første produkter, som markedsføres i Danmark, er et bredt sortiment af professionelt test- og måleudstyr til el-branchen, jordingsmateriel samt en meget spændende serie af overspændings- og transientbeskyttelsesudstyr.
For at få forretningen i Danmark i gang har Elit allieret sig med den erfarne Bo Nielsen, der tiltræder jobbet som dansk Country Manager for virksomheden. Bo Nielsen har i mere end 30 år arbejdet med salg og markedsføring af professionelt test- og måleudstyr. Oprindeligt grundlagde Bo Nielsen Elma, og han har i mange år stået i spidsen for den positive udvikling hos Elma Instruments – der for nogle år siden blev solgt til en udenlandsk koncern.
– Det er derfor helt oplagt for Elit at alliere sig med Bo Nielsen i forbindelse med etableringen af det danske selskab, forklarer Daniel Sørensen.
For yderligere informationer om ELIT i Danmark, kan Country Manager Bo Nielsen kontaktes på bn@elit.dk