Mekoprint blev ved en prisoverrækkelse i Cirkusbygningen i går aftes kåret som en af Danmarks Bedste Arbejdspladser. Det er anden gang Mekoprint deltager i konkurrencen, hvor virksomheden rykker 15 pladser frem til nr. 23 på listen.
Talent og teknologi er de områder som Mekoprint særligt investerer i. Dette blev senest anerkendt af PWC og Nykredit ved kåring af Mekoprint som temaprisvinder for netop ”Talent & Teknologi” i Årets Ejerleder konkurrence i Nordjylland tidligere i november.