AI øger behovet for tekniske og digitale kompetencer og blandt andet derfor er det stigende optag på STEM-uddannelserne uden ledighedsudfordringer godt nyt for virksomhedernes innovation og konkurrencekraft, mener DI’s underdirektør.
I år er 58.673 ansøgere blevet tilbudt en plads på en videregående uddannelse, hvilket er 2 pct. færre end sidste år. Dog er optaget på STEM-uddannelser uden ledighedsudfordringer steget med 1 pct. sammenlignet med sidste år, hvilket vækker glæde i erhvervslivet. STEM dækker over uddannelser inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik.
– STEM-fagene har medvind, og det glæder mig meget. Vi står midt i en teknologisk udvikling, hvor virksomhederne får endnu større behov for mennesker, der kan udvikle, forstå og bruge den nye teknologi. Derfor er det godt nyt, at flere optages på de uddannelser, der skal være med til at drive fremtidens arbejdsmarked, siger Mikkel Haarder, underdirektør for uddannelse, forskning og mangfoldighed i DI.
Udviklingen sker samtidig med, at kunstig intelligens er på vej til at ændre mange arbejdspladser og måden, vi arbejder på.
Teknologi vil fylde mere
– Vi ved ikke præcis, hvordan AI kommer til at forme arbejdsmarkedet de kommende år. Men vi ved, at teknologien kommer til at fylde mere i stort set alle brancher, og at der bliver brug for mennesker, som kan forstå teknologien, anvende den ansvarligt, udvikle digitale løsninger, beskytte data og systemer og sikre, at nye teknologier skaber værdi i praksis, siger Mikkel Haarder.
Kandidatreformen fra 2023 har betydet færre studiepladser på universiteterne, også på uddannelser med stor efterspørgsel fra erhvervslivet. Derfor glæder DI sig over regeringens beslutning om 2.000 ekstra bachelorpladser, primært inden for det tekniske og naturvidenskabelige område, og håber samtidig, at mange afviste kvalificerede ansøgere til STEM-uddannelserne kan få en plads via efteroptaget allerede i år.
Ufrivilligt sabbatår til mange afviste ansøgere
I år har 10.234 unge ønsket at starte på en videregående uddannelse, men uden at blive optaget på nogen af de uddannelser, de har søgt, da de ikke har levet op til adgangskravene f.eks. matematik på A-niveau. Det svarer til 12 pct. af alle ansøgere i 2026.
Samtidig oplever mange unge at blive afvist på uddannelser, de er kvalificerede til, fordi konkurrencen om pladserne er stor. Antallet af afviste kvalificerede ansøgere er dog faldet i forhold til sidste år.
– Det er ærgerligt, når uddannelsesparate unge må tage et ufrivilligt sabbatår, fordi de ikke bliver tilbudt en studieplads. Vi skal gøre det lettere for de unge at forstå deres muligheder, så de ikke står med håret i postkassen, fordi de kun har søgt uddannelser, de ikke var kvalificerede til, siger Mikkel Haarder.
DI mener, at optagelsessystemet skal forbedres, så unge får bedre information om deres muligheder og ikke søger uddannelser, hvor de ikke opfylder adgangskravene. Systemet bør samtidig pege på relevante alternativer, eksempelvis samme uddannelse andre steder i landet eller beslægtede uddannelser, hvis en ansøger kun har søgt uddannelser, hvor vedkommende har meget lille sandsynlighed for optagelse baseret på deres karaktergennemsnit.
