Same Skys Interconnect Group tilføjer nu M12 konnektorer til montage i felten til sit program af circulære konnektorer. De nye M12-feltkonnektorer er idelle til kabeltermineringer i industri- og fabriksautomation, robotter og andre steder, hvor der er brug for M12-konnektorer til montage i felten – både stik og bøsninger, A- eller B-kodede og med mellem 2- og 17-pin konfigurationer.
Alle typer i serien er i IP67-tæthedsklasse, så de er oplagte til hårde miljøer, og feltkonnektorerne er med enten skrue- eller loddeterminaler, til PG7- eller PG9-kabeludtag, lige eller retvinklede orienteringer samt enten skærmet eller uskærmet udforming. M12-konnektorerne leveres desuden til 30V-, 60V- eller 250V-niveau og til nominelle strømme på 1,5A, 2A eller 4A og til driftstemperaturer mellem -25°C og 80°C. Der kan desuden leveres kodede typer eller kundespecifikke konfigurationer efter ønske.
For nyttige ressourcer og værktøjer om konnekteringsprodukter, se venligst Same Skys Resource Library, der indeholder en række blogposts, videoer og meget mere.