EOT blev i går skudt i gang med en spændende debat om en verden i opbrud. Med Clement Kjersgaard som moderator startede tirsdagens konferenceprogram med et indlæg fra Flemming Splidsboel fra DIIS. Han pegede på en internationalt samfund underlagt en helt ny orden, som er meget vanskelig at forudse konsekvenserne af. Men han maner til ro – ikke mindst i forhold til elektronikindustrien. Men udviklere og producenter af elektronik er nødt til at navigere i en anden virkelighed end før. Det er dog nok ikke helt så vanskeligt, som det umiddelbart kunne se ud til…
– Det er ikke første gang i nyere tid, at verden er blevet vendt på hovedet. Det er trods alt kun fem år siden, at covid-19 lagde hele det globale samfund ned, og det krævede nogle meget hurtige ændringer af alt inden for elektronikken. Det kom fuldstændigt bag på os, men det interessante var, at forbruget af elektronikprodukter steg eksplosivt, og så måtte den globale produktion følge med – også trods de barrierer, som covid-19 medførte. Vi har lært af covid-19 og på sin vis står vi i dagens geopolitiske miljø med en tilsvarende radikal ændring af elektronikproduktionen. Vi kan ikke længere frit flytte varer mellem øst og vest, og med Trumps toldpolitik står vi over for besynderlig situation, indleder Bo Lybæk, direktør for GPV, under en paneldebat med Rasmus Bisgaard, forretningschef for Nvidia og Pascal Bornet, der er AI- og automationsekspert med en række bogudgivelser i bagagen.
Hvor covid-19 førte til en desperat mangel på komponenter og følgende redesign af en lang række elektronikprodukter mod alternative centrale komponenter, så har Trump og Putin givet tilsvarende ændringer, men af helt andre årsager. Ifølge Bo Lybæk er der i dag kinesiske producenter, som bevidst designer amerikanske komponenter ud af deres konstruktioner på grund af toldmurene. Men også europæiske designs bliver ændret for at omgå toldsatser og andre restriktioner på verdensmarkedet. Produkterne migrerer nu med markederne, ikke som følge af forbrugernes ændrede mønstre, men på grund af regulatoriske krav.
Netop EU’s regulering af markedsmekanismerne er Europas helt store akilleshæl. Både Kina og USA spytter trecifrede milliardbeløb – i dollars – i udvikling og produktion af nye chips, men EU allokerer slet ikke de samme beløb til komponentindustrien. Europæiske komponentkoncerner adskiller sig fra de amerikanske og asiatiske ved, at de ofte er tudsegamle. Infineon udspringer af Siemens, NXP af Philips og STMicroelectronics af SGS- og Thomson-firmaerne. Men de repræsenterer de få i en verden, hvor USA måske har flere hundrede halvlederproducenter og Asien endnu flere.
– AI ændrer billedet af den globale udvikling og produktion, for mange startups kan man let anvende AI til produktudvikling og dermed også som genvej til de endelige produkter. Så det giver et stort behov for chips, vurderer Rasmus Bisgaard. Bo Lybæk tilføjer, at man tidligere fuldstændigt blindt designede de amerikanske chips ind i hvad som helst, men med den sværere adgang til amerikanske komponenter, bør man måske overveje lokale alternativer.
