Hen over de seneste to årtier har open-source revolutioneret den måde, hvorpå software bliver udviklet på: Enhver moderne applikation – uanset om den er skrevet i Java, JavaScript, Python, Rust, PHP eller andet – afhænger af offentlige domæner og registre som Maven Central, PyPI, crates.io og open-vsx for downloads, deling og validering. Registrene er blevet en grundlæggende del af den digitale infrastruktur — ikke kun til open-source, men for hele den globale software-supplychain.
(foto: 514 Media, Eclipse Foundation)
Ud over domæner og registre er open-source projekter også afhængige af flere essentielle systemer til at opbygge, teste, analysere, implementere og distribuere software. De omfatter også netværk til levering af content (CDN’er) med support fra en global rækkevidde og ydelse i stor skala, sammen med doneret (normalt cloud) computerkraft og lagerplads til at understøtte dem.
Og alligevel, på trods af al deres betydning, opererer de fleste af disse systemer under en farligt skrøbelig præmis: De vedligeholdes, drives og finansieres ofte på måder, der er afhængige af velvilje, snarere end mekanismer, der afstemmer ansvaret med brugen.
Selvom disse tjenester leverer milliarder (måske endda billioner) af downloads hver måned (og i høj grad drevet af kommerciel brug), finansieres mange af disse tjenester af en lille gruppe velgørere. Nogle gange understøttes de af kommercielle leverandører som Sonatype (Maven Central), GitHub (npm) eller Microsoft (NuGet). Andre gange understøttes tjenesterne af nonprofitorganisationer, der er afhængige af tilskud, donationer og sponsorater til at dække deres vedligeholdelse, drift og personale.
Uanset driftsmodellen forbliver mønstret det samme: Et lille antal organisationer tager sig af størstedelen af omkostningerne for infrastrukturen, mens det overvældende flertal af store som små brugere, herunder kommercielle foretagender, der gennem infrastrukturen opnår efterspørgsel og økonomisk vækst, bruger disse tjenester uden at bidrage til deres bæredygtighed.
Illusionen af “gratis og uendelig” infrastruktur medfører masser af spild
I mange tilfælde bruges offentlige registre nu til at distribuere ikke kun open-source biblioteker, men også proprietære/egne software-produkter, ofte som binære filer eller softwareudviklingssæt (SDK’er) pakket som afhængighed af den aktuelle open-source løsning. Disse projekter kan selvfølgelig være open-source i licens, men er funktionelt en del af et betalt produkt eller en betalt platform.
For udgiveren er denne model effektiv. Den giver pålideligheden, ydeevnen og den globale rækkevidde af den offentlige infrastruktur uden krav om at skulle opbygge eller vedligeholde den. I realiteten er offentlige registre blevet gratis globale CDN’er for kommercielle leverandører.
Vi mener ikke, at det i sig selv er forkert. Faktisk er det til en vis grad forståeligt og vidner om styrken ved open-source udviklingsmodellen. Offentlige registre tilbyder hastighed, global tilgængelighed og en pålidelig distributionsinfrastruktur, der allerede bruges af deres målgruppe, hvilket gør det fornuftigt for kommercielle udgivere at anvende dem. Det er dog vigtigt at erkende, at dette ikke var den oprindelige intention med disse systemer. Open-source økosystemerne blev skabt for at understøtte distributionen af åben, community-drevet software, ikke som en generel backend til levering af proprietære produkter. Hvis disse registre nu tjener begge roller, og gør det i massiv skala, er det fint. Men det betyder også, at det er tid til at afstemme forventningerne – og incitamenterne – til hinanden.
Der er store forskelle mellem:
- Bæredygtig drift, og
- Funktionalitet uden grænser og uden meningsfyldt sammenhæng med brug og ansvarsfølelsen.
I dag er denne sondring ofte sløret. Open-source infrastruktur, uanset om den er støttet af virksomheder eller lokalsamfundsstøttede fonde, står over for stigende efterspørgsel, drevet af forbrug i stigende kommerciel skala, uden pålidelige mekanismer til at skalere finansieringen i overensstemmelse med behov og brug.
Bæredygtighed handler ikke om at lukke adgang; det handler om at holde dørene åbne og investere i fremtiden.
Læs hele indlægget fra en række af topfolkene bag open-source platformene i Aktuel Elektronik 11/2025, som udkommer 11. november, 2025.
