Robotter er afgørende inden for intelligent automation, hvor robotter i dag spænder fra de AI-supporterede cobots og exo-skeletter til autonome logistiksystemer og de stadigt mere populære humanoide robotter. Med henblik på den stadigt større mangel på faguddannede arbejdere i europæisk industri samt behovet for stadigt større effektivitet for at opretholde de vestlige konkurrenceparametre – ikke mindst i økonomisk forstand – så er robotløsningerne svaret på virkelighedens industrielle udfordringer. På dette års Hannover Messe vil udstillere og beslutningstagere fra flere industrier kunne møde hinanden, så de besøgende kan finde de rigtige robotløsninger til deres applikationer og investere i ikke blot de nyeste, men også mest relevante teknologier.
Nyt er navnligt de humanoide robotter, hvis fordele i forhold til ”klassiske” industrirobotter ligger i deres imponerende ydelse og tilpasningsevne til omgivelserne. Det er robotter, der er designet til at bruge værktøj, at kunne fungere i arbejdsstationer og i de infrastrukturer, som mennesker har udviklet og arbejder i. Det gør det muligt at automatisere processer eller at udføre modifikationer af etablerede procedurer og/eller produkter uden behov for ombygning af hele produktionsmiljøet.
En lang række spændende – men i Danmark måske lidt ukendte – udbydere af robotløsninger kan opleves blandt andet i HANNOVER MESSEs Applikations Park i Hal 26. Men i flere andre haller finder man innovativ robotteknologi fra både kendte og knapt så kendte producenter:
Festo er en uafhængig familieejet, tysk virksomhed og en global aktør inden for automationsteknologi og tekniske uddannelser med over 20.000 medarbejdere på omkring 250 lokationer verden over, en omsætning på omkring 3,5 milliarder euro og en forsknings- og udviklingsrate på over 8 %. Som en “partner in motion” tilbyder Festo integrerede og problemfri pneumatiske, elektriske og digitale drivteknologier på tværs af alle brancher – herunder software- og AI-løsninger samt skræddersyede træningskoncepter – til 300.000 kunder i over 35 brancher inden for automation og 56.000 uddannelseskunder verden over. Festos automations- og robotløsninger afspejler ofte naturens egne ”teknologier”, hvad der i mange tilfælde har ført til særdeles interessante løsninger. Festo kan man finde i Hal 13.
Duatic AG fra Schweiz udstiller en alsidig visionstyret semi-humanoid robot designet til dynamisk manipulation og autonom navigation. Den giver flere avancerede funktioner med præcise bevægelser og sætter en ny standard inden for intern logistik. Duatics menneskestore mobile dual-arm robotter er skræddersyet til industrielle opgaver og anvender en modulær arkitektur, som sikrer let vedligehold og lave driftsomkostninger. Robotterne er designet til tunge løft og giver lange produktlevetider uden krav om nogen form for ændringer i den eksisterende infrastruktur. Duatic er til stede i Hal 26.
Innok Robotics vil vise sin nye INDUROS-familie (350s, 700, 700s, 1300) på HANNOVER MESSE 2026. Innok leverer dermed en udtalt skaleret portefølje af AMR’er, så man kan få den rigtige AI-supporterede transportrobot til enhver slags materiale-flow op til 1,3 tons klassen. Highlight i Applikations Park i hal 26 vil være et nyt flådestyringssystem på Innoks autonomiplatform, Innok Cockpit med centraliseret planlægning, kontrol og optimering af komplette Innok-robotflåder. I funktionszonen kan besøgende desuden opleve gennemtestede automationsfunktioner som den ekstremt hurtige og lette robotstyring via Innok BayControl. Den er tiltænkt medarbejdere, som overhovedet ikke har noget kendskab til robotter eller robotstyringer.
Teradyne Robotics ringer nok ikke den samme klare klokke som ét af koncernens helt store brands, Universal Robots. Koncernen udstiller i robotafsnittet som Teradyne Robotics, og de dansk udviklede cobots er blevet utroligt populære i vores nabolande – med god grund. Robotterne er i deres berøringssikre udformninger kommet ”ud af burene” og er mere end nogen andre fabrikater blevet til sikre ”kolleger” for mange virksomheders menneskelige medarbejdere. De prisbillige og meget alsidige cobots kobler temmelig sømløst til gribere og kørende platforme til fuldt mobile robotsystemer, og i Hal 26 vil man kunne se adskillige eksempler på brugen af UR-produkterne, som i dag løfter selv ret respektable payloads. Men der vil uden tvivl også være Teradyne/Universal Robots løsninger hos udstillere i andre haller, så det er værd at se, hvordan andre bruger den danske robotteknologi til aktiv løsning af logistiske opgaver.
Kontakt for booking af stand, billetter til messen eller yderligere oplysninger:
Jan Strauss
Strauss & Partners
Tlf.: 70 20 21 81
Gratis adgang for danske fagfolk på messen
Som dansk fagperson kan man få gratis adgang til HANNOVER MESSE i hele messeperioden. Man skal blot henvende sig og bestille det ønskede antal billetter hos Strauss & Partnere på mail-adressen info@HF-denmark.com


