I den af året, hvor der er godt knald på påskekyllinger her, der og alle steder, så må vi nok erkende, at vi i Danmark nu befinder os i en situation, hvor vi politisk bedst kan sammenlignes med en hovedløs høne. Det gør sådan set også det satiriske indspark, som 1. april uundgåeligt kræver i den danske folkelige humor, kan være at løfte til et niveau, der overgår politikernes. For at holde analogien til æg og høns, så vil det nok også kræve et Colombus-æg at nedsætte en fungerende regering med den nuværende mandatfordeling.
Det er utroligt, at vores politikere gik til valg på koncepter som “rent drikkevand” og “dyrevelfærd”. Realiteterne er, at der i verden er langt større problemer at slås med, og fokus væk fra de nødvendige handlinger i forhold til de geopolitiske forhold tager desværre industrien som gidsel mellem amerikanske toldsatser, krig i det europæiske nærområde, importrestriktioner fra Kina, og energipriser, som går igennem loftet.
Lægger vi ud med dyrevelfærden, så er fakta, at danskere kigger på pris før økologi, når grisebassen ryger i indkøbskurven, og stiger presset på energipriserne, så fokuserer forbrugerne endnu mere på dagligvarepriserne. Hensynet til vores firbenede (produkt)venner rækker sjældent længere end til svinelæderet i baglommen. Vandmiljø er en anden joker. Det milliardbeløb, som sandsynligvis ender med at blive allokeret til en hoben af DJØF’er, der skal skabe nye regler, kunne bedre have været brugt til teknologi. Hvis nu man havde indkøbt – måske – 1.000 bomme eller robotter til spredning af pesticider og/eller gødning, så kunne vi måske med elektronikkens hjælp uden videre reducere udledningen af skadelige stoffer i landbruget med 90 til 95 procent. Landmændene ville kunne spare formuer, miljøet ville blive bedre uden de store armbevægelser – og prisen for at forære landbruget intelligent teknologi ville nok være lavere, end udgifterne til etablering af nye udvalg og regelsæt.
Energipolitikken er også ganske blæst: I stedet for at satse på en omfattende power-to-X infrastruktur baseret på grøn, flydende og oparbejdet brint, som i øvrigt kunne blive en fin eksportartikel, så taler politikerne om “brændstofchecks”. Måske vi for en tid i stedet for skulle skrue fuldt op på de egne ressourcer fra Nordsøen og acceptere, at olie og gas er et nogenlunde lige stort problem, uanset om det fossile brændstof kommer fra Mellemøsten eller Danmark – måske endda mindre i sidstnævnte tilfælde, da transporten jo er mindre.
Midt i vandmiljø og svinevelfærd må vi ikke glemme ukrainerne, der fortsat slås for deres østlige provinser. Det komiske er faktisk, at Ukraine er blevet så dygtige til at udvikle og fremstille nye og ekstremt prisbillige droner, at vi i Vesten nu kan have glæde af samarbejdet med ukrainerne. Men der er nu ingen glæde ved, at de russiske soldater dør som fluer på slagmarken. Det kan vi ikke gøre så pokkers meget ved i Danmark – ud over hele tiden at påpege over for Putin, at han nok med fordel kunne afstå kravene på et fremmed territorium.
Indrømmet, der var ikke meget elektronik i denne april-joke, så på ingen måder heller blev til nogen form for spøg. Vi har masser at tage fat i, og vi må på græsrodsniveau i den danske industri – og ikke mindst i elektronikindustrien – finde den indre styrke og nye produktområder, der kan sikre os en fortsat stærk vestlig og hjemlig elektronikudvikling og -produktion. Og så må vi jo håbe, at en kommende regering arbejder med og for industrien – og ikke imod.
Og så ellers go’ påske herfra…
RSH
