På dansk ved Jørgen Sarlvit Larsen
Franske CEA’s to flagskibs institutter, CEA-Leti Og CEA-List, indleder nu et strategisk samarbejde med Taiwan-baserede PSMC (Powerchip Semiconductor Manufacturing Corporation) kendt for sin “Open Foundry” model. Samarbejdet vil være baseret på CEA-List’s RISC-V ekspertise og CEA-Leti’s silicium fotonik ekspertise for at introducere kommunikation med høj båndbredde og computerteknologi med stor effektivitet ind i PSMC’s etablerede 3D design og interposer platforme til næste generation af datatransport og computerarkitektur.
Halvlederindustrien møder stigende udfordringer med f.eks. begrænsninger i traditionelle kobberforbindelser, effektforbruget og behovet for fleksible og skalerbare computerarkitekturer. Ved at integrere korte, optiske forbindelser med høj båndbredde til energieffektiv dataflytning og kundetilpassede RISC-V arkitekturer vil det nye samarbejde direkte adressere disse udfordringer og etablere et nyt paradigme for højt ydende datatransport og computerarkitektur.
“Den åbne og kundetilpassede RISC-V arkitektur gør det muligt for virksomhederne at udvikle løsninger specielt til deres egne behov, og takket være vore fælles bestræbelser vil det give kunderne en tilpasset platform, der kan opfylde ønskede mål for ydelse og effektforbrug, udtaler Olivier Thomas”, chef for digital IC design hos CEA-List.
– I samarbejdet vil microLED være en kritisk teknologi, som vil booste den optiske kommunikation ved brug af low-power GaN LED løsninger”, tilføjer Sébastien Dauvé, CEO for CEA-Leti.
– Samarbejdet vil gøre PSMC i stand til at levere foundry service til næste generation af AI applikationer”, pointerer Dr. Shou-Zen Chang, CTO hos PSMC.


