Over de næste fire år skal det europæiske forskningsprojekt ACTNXT udvikle avanceret udstyr, der gør store forskningsfaciliteter bedre til at hjælpe Power-to-X-industrien med at udvikle fremtidens grønne energiløsninger. Projektet ledes af Teknologisk Institut.
(foto: Adobe Stock via Ritzau)
En tredjedel af verdens CO₂-udledning stammer fra produktion af stål, kemikalier og plastik. Det er ikke realistisk at gøre disse industrier grønne med el alene, men ved at omdanne grøn strøm til brint kan Power-to-X-teknologier erstatte kul, olie og gas i produktionen og dermed skære markant ned på CO₂-udslippet. Selvom grøn strøm og Power-to-X er på vej ind i industrien, er mange løsninger stadig umodne og har svært ved at konkurrere med de gamle fossile teknologier.
– De gamle energiteknologier – som kulkraftværker – er blevet forfinet i over 100 år. Power-to-X-teknologier skal først nu til at blive bredt adopteret og mangler en masse forskning og udvikling til at gøre dem så effektive og billige som muligt, siger Jonas Okkels Birk, forretningsleder på Teknologisk Institut og projektleder for ACTNXT.
Avanceret udstyr skal skabe nye muligheder
En central opgave i ACTNXT bliver at udvikle og installere avanceret udstyr på Big Science-faciliteter som European Spallation Source (ESS) i Sverige og European Synchrotron Radiation Facility (ESRF) i Frankrig. Men det kræver nyt udstyr at udnytte de mange unikke muligheder, som faciliteterne skaber for Power-to-X forskning.
For at kunne undersøge hvordan for eksempel elektrolyseceller fungerer i praksis, skal der installeres små, specialbyggede elektrolyseanlæg på selve forskningsfaciliteterne. Det gør det muligt at køre forsøg, hvor cellerne analyseres i realtid under virkelighedsnære forhold.
– Så kan vi f.eks. se, hvordan cellerne opfører sig, mens de kører under realistiske forhold. Det gør det muligt at følge, hvor i cellerne brintgassen dannes, og hvordan bobler opstår og bevæger sig, siger Jonas Okkels Birk.
Den viden kan bruges til at forbedre teknologien, så elektrolysecellerne bliver billigere at producere og mere effektive:
– Når vi kan hjælpe industrien med at forstå, hvorfor effektiviteten falder i deres celler, kan vi pege direkte på, hvor de skal sætte ind for at sænke omkostningerne og samtidig øge ydeevnen, siger han.
Skal matche industrien
ACTNXT samler en række førende europæiske forskningsfaciliteter, universiteter, innovationsinstitutter (GTS’er) og virksomheder, og ifølge Jonas Okkels Birk bliver kontakten til industrien afgørende:
– Det her må ikke blive en akademisk øvelse. Løsningerne skal matche virkelighedens behov. Det kan godt være, at vi tror, vi ved, hvad industrien har brug for. Men det er langt bedre at spørge dem direkte og være sikre. Derfor inddrager vi både forskningsgrupper og virksomheder tidligt i projektet.
Denne praksisnære tilgang afspejles også i projektets slutmål:
– Vi vil i sidste del af projektet gennemføre demonstrationsforsøg med fire verdensklasse testmiljøer, hvor industrien kan få adgang til avanceret forskning og konkret viden, som de kan bruge direkte i deres produktion. Det skal bidrage til at Power-to-X kan blive langt mere konkurrencedygtigt. siger Jonas Okkels Birk.
Fakta om ACTNXT
– Fireårigt EU-projekt under Teknologisk Instituts ledelse, start marts 2025
– Udvikler nyt måleudstyr og testmiljøer til nogle af Europas største forskningsfaciliteter inden for grøn energi og Power-to-X
Fire hovedaktiviteter:
1. Måling af processer i aktive elektrolyse- og brændselsceller
2. Test af materialers holdbarhed under brintpåvirkning
3. Hurtig screening af nye materialer til Power-to-X
4. Undersøgelse af kemiske processer under sikre og rene forhold
Deltagere i projektet er: Ledende forskningsfaciliteter (bl.a. PSI, ESRF, CERIC, ILL), universiteter (Københavns Universitet, TU Darmstadt), RTO’er (DTI, CEA, TNO, EMPA) samt SMV’er og internationale virksomheder (HydrogenPro, Ranido, Johnson Matthey og Whitecell Systems).
Desuden vil der være et tæt samarbejde med andre virksomheder og faciliteter som ESS.
Kontakt: Jonas Okkels Birk, Teknologisk Institut, mail: jobo@teknologisk.dk.
