Der er brug for politisk mod til at undtage de uddannelser, der allerede fungerer – herunder DTU’s, skriver rektor Anders Bjarklev i et debatindlæg.
Den nyslåede SVM-regeringen har en, for mange, nedslående plan. I det regeringsgrundlag, de kort før jul kunne præsentere, fremgår det, at op mod halvdelen af landets kandidatuddannelser skal skæres ned fra to til et år.
Præcis hvilke uddannelser er endnu uvist. Men i regeringsgrundlaget lægges der vægt på, at reformeringen skal resultere i uddannelser med et mere tydeligt arbejdsmarkedssigte, hvor kvaliteten løftes gennem ’mere undervisning, mindre hold og bedre vejledning.’
På papiret gode målsætninger, men skal reformeringen resultere i en reel forbedring, er der brug for en hård, men retfærdig, differentiering mellem de uddannelser, der kæmper med alt for høj ledighed, og de uddannelser, der allerede fungerer.
For eksempel har de naturvidenskabelige uddannelser med bare 2,4 procent den laveste ledighed af alle faggrupper i Magistrenes A-kasse. På DTU betyder det, at 88 procent af civilingeniørerne, med en 5-årig kandidatuddannelse i baggagen, er i beskæftigelse efter et år. Det samme gør sig gældende for 89 procent af diplomingeniørerne med en uddannelse på 3,5 år.
Skærer regeringen alle kandidatuddannelser over en bred kam, frem for at reformere dem der reelt har brug for det, modarbejder de samtidig egne mål om at skabe bedre kvalitet og kortere afstand til arbejdsmarkedet. Med udgangspunkt i DTU som eksempel, vil jeg gerne uddybe hvorfor.
Mindre undervisning giver ringere kvalitet
Ifølge den tidligere S-regerings udspil ’Danmark kan mere III’, som ligger til grund for regeringens reformplaner, skal de penge, man sparer på at forkorte kandidatuddannelserne, blandt andet bruges på mere undervisning og vejledning til de studerende. Helt konkret skal de studerende have en undervisningsuge på 15 timer, hvilket skal resultere i et kvalitetsløft af uddannelserne.
Zoomer man ind på DTU’s kandidatuddannelser, er sagen dog den, at de studerende allerede har en spækket undervisningsuge med 20-24 timers undervisning og vejledning. Hertil skal lægges en personlig forberedelse af samme tidsmæssige omfang, og dermed svarer de studerendes faglige aktiviteter allerede til en normal arbejdsuge. Skæres der et år af de studerendes uddannelse, skæres der altså også langt over et år af deres undervisning. Det betyder en åbenlys forringelse af uddannelseskvaliteten – ikke en forbedring.
De studerende vil på mindre end den halve tid skulle forsøge at specialisere sig gennem valgfag, projektopgaver og specialeskrivning. En umulig opgave, som Det Økonomiske Råd advarer mod kan få alvorlige konsekvenser for Danmarks produktivitet.
Mindre tid til studierelevante jobs skaber større afstand til arbejdsmarkedet
Mens DTU’s kandidater vil komme ud på arbejdsmarkedet med et års mindre specialviden, halveres også den tid de har til at indsamle erhvervserfaring, mens de er på studiet.
På nuværende tidspunkt har 60 % af alle DTU’s dimittender haft et studierelevant job under uddannelsen, og dimittendundersøgelser viser, at det netop er de DTU-studerendes erhvervserfaring og specialviden, der gør dem attraktive blandt virksomhederne. Konkret svarer virksomhederne, at de oplever, der er et højt niveau af faglige kompetencer hos både diplom- og civilingeniørerne, hvilket spiller en afgørende rolle i ansættelsesprocessen.
Gennemføres regeringens kandidatplaner på DTU, vil det resultere i at mange studerende pga. tiden må fravælge et studierelevant job og andre erhvervsaktiviteter.
Samtidig vil reformeringen betyde, at DTU skal udbyde hele tre uddannelser på henholdsvis 3,5 år, 4 år og 5 år, hvoraf den første og sidste allerede eksisterer og fungerer – mens den midterste slet ikke efterspørges.Ikke alene er det spild af ressourcer, det er også med til at gøre afstanden til arbejdsmarkedet større – ikke mindre.
Undtag velfungerende kandidatuddannelser som DTU’s
Endelig er der med en forkortelse af civilingeniøruddannelsen en stor risiko for, at mange dygtige internationale studerende vil søge andre landes muligheder. Hvorfor tage en fireårig uddannelse i Danmark, når du kan tage en bedre femårig uddannelse et andet sted?
Det vil være et økonomisk tab af dimensioner for Danmark. Den seneste analyse fra Damvad viser, at DTU’s internationale dimittender over en 13-årig periode fra 2007-2020 i gennemsnit hver har bidraget med 3,2 millioner kroner til den danske økonomi – og det er inklusiv dem, der er rejst hjem igen.
Med en overhængende fare for at forringe kvaliteten af DTU’s kandidatuddannelser, skabe et beskæftigelsesproblem, der på nuværende tidspunkt slet ikke eksisterer og skræmme de studerende væk, der er afgørende for vores lands velstand, er budskabet herfra klart: Undtag velfungerende kandidatuddannelser som DTU’s.
Jeg er klar over, at det kræver politisk mod at differentiere mellem uddannelserne, og i mange år er man gået uden om problemet for ikke at skabe konflikt. Men vil regeringen oprigtigt reformere uddannelsessystemet til det bedre, er det nødvendigt at gøre forskel. For der er forskel – stor forskel. Og det er hverken klogt eller rimeligt at ignorere det.
Derfor bør regeringen bevare det, der fungerer, og reformere det, der ikke gør. For os vil det give rum til at løse nogle af de reelle udfordringer, vi som samfund står over for. Krig, klimaforandringer og energikrise – for blot at nævne nogle. Udfordringerne vil vi nemlig bidrage til at løse ved fortsat at kunne uddanne kvalificerede ingeniører, der kommer med de kompetencer, samfundet har brug for.
Kontakt:
Anders Overgaard Bjarklev, rector, DTU
Mail: DTU-rektor@adm.DTU.DK
