Den geopolitiske situation har sparket stolen væk under vores opfattelse af verden som et potentielt fredeligt og demokratisk sted. Det har gjort en messe som DALO – Forsvarets Indkøbsmesse – til en lidt beklagelig nødvendighed. Men fremtidens våbenteknologi følger også nogle helt andre regler end før
Artiklen har været bragt i Aktuel Elektronik nr. 10 – 2025 og kan læses herunder uden illustrationer
(læs originaludgaven her)
Af Rolf Sylvester-Hvid, DALO, Ballerup
Når Aktuel Elektroniks læsere ser denne artikel, er der sikkert sket en masse på den internationale scene, og det er derfor ikke engang sikkert, at vi er så aktuelle, som vi gerne selv ville være. Der har været en del fokus på DALO-messen i Ballerup i august, hvor en række internationale producenter af forsvarsteknologi kunne demonstrere deres hardware, software og systemer for indkøbere fra alle grene af det danske forsvar. Navnlig tilstedeværelsen af israelske våbenproducenter har været en torn i øjet på mange, primært som følge af Netanyahu-regeringens hårdhændede fremfærd i Gaza-striben, men det er ikke det demokratiske Israel, der er problemet – nærmere Israels regering. Og det kan israelerne som et frit og demokratisk samfund uden problemer demonstrere imod. Det ville nok være sværere for folk i staterne rundt om Israel at demonstrere mod Hizbollah, Hamas og andre ikke-demokratiske fraktioner.
Set i det lys er DALO-messen interessant, for det er i høj grad den frie verdens kamp mod kræfter, der ikke harmonerer med vores (vestlige) opfattelse af frihed og demokrati. Og selv om begge disse åbenlyse kvaliteter er under pres, så lever rundt regnet tre milliarder mennesker i dag i lande, der grundlæggende må ses som demokratiske. Der er altså mere end bare lys for enden af tunnelen. Men erkendelsen er også, at vi ikke længere kan tage demokratiet for givet. Ikke engang inden for egne vestlige rammer, hvor blandt andet Trump-regeringen i USA er ved at sætte flere af de etablerede demokratiske spilleregler ud af kraft på en i visse tilfælde næsten totalitær måde. Bedre går det heldigvis i Danmark, hvis vi vender det blinde øje til de overgreb, som vores regering begik imod flere grundlovssikrede rettigheder under covid-19-nedlukningen.
Andre boller i forsvarets suppe
Vi kan ikke længere i NATO-sammenhæng regne med, at USA kommer rendende for at redde vores europæiske bagdel, hvis pludselig Putin eller andre despoter banker på døren. Ruslands overfald på Ukraine har i høj grad åbnet vores øjne for den beklagelige nødvendighed af et effektivt forsvar – og det er netop forskellen på ”forsvar” og ”militær”, vi skal fokusere på. Vesten har ingen intentioner om annektering af områder i øst, men det må altid være suveræne staters ret at vælge deres eget tilhørsforhold. En militær indgriben er uacceptabel i samtlige tilfælde. Forsvar derimod er helt rimeligt. Og nu er det så op til europæerne at forsvare sig selv – også med betydelige økonomiske midler, så tanken om at allokere fem procent af NATO-landenes BNP til forsvaret er bestemt rimeligt. Vi kan så håbe, at det ligesom med forsikringer aldrig er noget, der kommer i anvendelse.
Under DALO-messen forlød rygterne, at USA vil udfase deres Apache- og Blackhawk-helikoptere. Med udviklingen af de nyeste våben til jordforsvar og droner er helikoptere øjensynligt fortid som våbenplatforme i felten. Ruslands overfald på Ukraine har i høj grad vist nye veje for våbenteknologierne, og droner ligner i høj grad fremtidens våben – både til angrebs- og forsvarsformål.
Droner har netop haft den effekt, at der er kommet helt andre – og meget billigere – boller i forsvarets suppe. Droner er meget billige masseangrebsvåben, og de kan fremstilles i tusindvis selv i teknologisk tilbagestående lande. Det giver ingen mening at nedskyde angrebsvåben til måske 10- eller 20.000 kroner med missiler til den tidobbelte pris. Prisen for forsvarssystemer er altså helt afgørende, og det påvirker også de våbenplatforme og metoder, som skal nedkæmpe angrebsdroner. Radarstyrede simple maskingeværplatforme, som sender 30-40 skud afsted i nærfeltsområdet efter accept fra en operatør, er et billigt og effektivt nærforsvar mod droner. I Ukraine bruger man ydermere gamle fly, der ligner noget fra mellemkrigsårene, med finskytter, som i luften kan eliminere de relativt langsomt flyvende droner. Det er billigt, effektivt og forholdsmæssigt sikkert for det ukrainske forsvar under de nuværende forhold.
Der er dog noget positivt at sige om det teknologiske våbenkapløb: Under DALO-messen viste Apollotech og Sherp DK nogle fantastiske, små amfibiekøretøjer, som nok er udviklet til forsvarsbrug, men som har en helt klar fremtid inden for beskyttelse og redning. De kan som en multiplatform komme frem overalt med hjul, der indeholder så store mængder luft, at køretøjerne svømmer på dækkene – og sejler fremad ved de kraftige dækmønstre. Det giver jo en lille glæde i den beklagelige nødvendighed af våben i dagens verden …
Billedtekster:
1: DALO-messen var i år særdeles velbesøgt – og desværre med god grund. Den vestlige, demokratiske model er under pres – og derfor er det ikke sikkert, at vi frit kan flage med Dannebrog. Det er den erkendelse, NATO-landene generelt er kommet til, og det kræver investeringer i forsvarsplatforme.
2: Fremtidens angrebsvåben er droner. De er billige og kræver tilsvarende ultrabillige ”sliddele” på forsvarsplatformene. Israelske Elbit har udviklet en platform med billige 7,62mm maskingeværer, som med radarstyring og ”okay” fra operatøren kan nedskyde droner på op til en kilometers afstand med 30-40 skud, til i alt et par hundrede kroner.
3: Så bliver man glad igen: Ukrainske Apollotech og Sherp DK har udviklet en fin amfibieplatform, hvor dækkene giver både op- og fremdrift. Med 4-hjulstræk og imponerende klatreevne er det en fin løsning på steder lige fra Arktis til ørkener. Og det er oplagt til civile redningsaktioner trods det forsvarsmæssige udgangspunkt.
