Nyt stort PLM samarbejde i Norden

Pressemeddelelse: Fra 1. januar 2022 etablerer danske Nordcad Systems A/S og svenske eBOM AB en ny fælles virksomhed under navnet eBOM by Nordcad AB, som er udnævnt som hoveddistributør af PLM software fra Highstage A/S i Danmark.

Nordcad Systems A/S har gennem de seneste år været på en spændende rejse, hvor der er kommet mange nye software løsninger til kataloget, samt mange nye medarbejdere på tværs af Norden. Der er stor efterspørgsel på PLM løsninger i branchen, som løser virksomheders udfordringer med håndtering af dokumenter, komponenter og interne processer.

“I Nordcad er vi meget glade for dette nye partnerskab, og også over at kunne byde velkommen til tre yderst kvalificerede kollegaer fra eBOM. Alle tre har flere års erfaring med PLM systemer, og vil bidrage til at vi kan vækste den del af vores forretning, som vi flere år har set stort potentiale i”, siger Arvid Thorndahl, CEO i Nordcad.

Læs mere