Micro Technic information vedr. COVID-19

Micro Technic støtter naturligvis regeringens og de danske myndigheders opfordring til iværksættelse af foranstaltninger, således at vi også kan medvirke til at reducere de ulemper COVID-19 situationen har på hele vores samfund.

I samarbejde med vore fantastiske medarbejdere besluttede vi derfor i torsdags at indføre hjemmearbejde for alle de medarbejdere, hvor det kan forenes med deres arbejdsopgaver.
Endvidere har vi valgt at opdele vores produktionsteams til 2-holds skift i alle afdelinger. Der er foreløbigt aftalt for de kommende 2 uger (uge 12 & 13).

Det er i den forbindelse vigtigt for os at pointere, at pt. er det primært et hensyn til COVID-19-udbredelsen; at færrest mulige er samlet på samme tid, hvorved smitterisikoen reduceres mest muligt og vore medarbejdere har de bedst mulige arbejdsforhold.

Ovenstående er ikke et materiale hensyn. Vi har på nuværende tidspunkt en lagersituation, som svarer til vores produktionsbehov. På den korte bane ser vi ikke ind i leverancemæssige udfordringer, der skyldes materialemangler eller forsendelser til og fra Micro Technic.

Alle medarbejdere hos Micro Technic arbejder uændret dedikeret for vore kunder, blot fordelt ud på flere af døgnets timer end normalt. Vi er lige her og kan kontaktes som altid på telefonnr. 66153000 og mail contact@micro-technic.com.

Vi følger naturligvis situationen tæt, og er i daglig kontakt med vore leverandører og samarbejdspartnere.

Skulle I have forespørgsler til jeres ordrer, leverancer og konsekvenser af ovenstående, så er I meget velkommen til at kontakte os.

Vi skal alle stå sammen uden at stå tæt – og uden at Danmark går i stå. Pas på hinanden derude og tag hensyn 🙂