Frank Max Laursen opgraderet til version 5.0

Frank Max Laursen

Frank Max Laursen, CEO hos Micro Technic, kunne i weekenden fejre sin opgradering til version 5.0.
Han har været ansat i Micro Technic siden 1993, og havde fra starten fokus på optimering og udvikling af virksomheden. Senere blev han ansvarlig for salgsorganisationen og i 2017 overtog han CEO posten fra hans far i forbindelse med et generationsskifte.  Han er samtidig en aktiv spiller i Odense Robotics CEO Core netværk.

Frank arbejder målrettet på at udvikle Micro Technic, hvor især egne IoT løsninger er et stort fokusområde.

Vi ønsker Frank tillykke med fødselsdagen, og vil se frem til at kunne invitere kunder, leverandører, samarbejdspartnere og venner af huset til reception, når det igen bliver tilladt.