Eatons InfoWheel-bus tager på Danmarksturne

I løbet af juni vil der være fokus på strøm og grønne, energieffektive løsninger, når Eaton parkerer sit rullende showroom, InfoWheel rundt omkring i det danske land. Bussen præsenterer al den nyeste teknologi til danske elinstallatører.

Det er ved at være sæson for de store Danmarksturneer, som vi har sukket dybt efter under pandemien. Normalt hører de længere turneer sig musikbranchen til, men i næste uge sender power management-virksomheden Eaton også sin tourbus på landevejen. Eaton har pakket sin såkaldte InfoWheel med produkter og tekniske eksperter og sendt hele herligheden ud på en tre-ugers lang tur igennem Danmark.

I løbet af juni måned gør den specialbyggede minibus således holdt i byer på Sjælland, Fyn og flere steder i Jylland.

Det er femte gang, at Eaton tager på Danmarksturne, og denne gang sker det endda på en lang række opfordringer. Hvad der begyndte som et eksperiment, er således endt med at være en stor succes, fortæller Martin Skallerup, Key Account Manager i Eaton Danmark.
”Vi har været meget overraskede over, hvor mange mennesker der er mødt op, når vi har parkeret bussen rundt omkring i Danmark. Meningen er, at lokale elinstallatører kan blive opdateret på den nyeste viden i branchen og få mulighed for at stille spørgsmål til vores eksperter,” siger Martin Skallerup.

Se her hvor Eatons InfoWheel gør stop på årets Danmarksturne

  1. juni, kl. 07.00-13.00: Lemvig-Müller butik i Kolding
  2. juni, kl. 06.00-12.00: Lemvig-Müller butik i Køge
  3. juni, kl. 07.00-11.00: Lemvig-Müller butik i Aarhus
  4. juni, kl. 06.30-12.00: Lemvig-Müller butik i Gladsaxe
  5. juni, kl. 11.00-15.30: Jens A butik i Aalborg
  6. juni, kl. 07.00-12.00: Lemvig-Müller butik i Aalborg
  7. juni, kl. 07.00-12.00: Lemvig-Müller butik i Odense