Zeiss ScanPort er udviklet til produktions- og kvalitetsafdelinger, hvor de samme typer emner skal måles igen og igen – og hvor præcision, ensartethed og effektivitet er i fokus.
Med ét klik starter en komplet scanning, hvor et emne scannes fra flere forskellige vinkler og afstande uden manuel indgriben. Når scanningen er færdig, præsenteres en målerapport på skærmen. Løsningen gør det nemt at udføre ensartede målinger direkte i produktionen.
Systemet består af en automatiseret arm, som i kombination med et rotationsbord sikrer, at emnet scannes grundigt og præcist fra alle sider. Det hele styres med Zeiss Inspect-softwaren, der guider brugeren trin for trin og gør det muligt at gemme forskellige måleprogrammer til senere brug.
Zeiss ScanPort er kompatibel med 3D scannerne ATOS Q og GOM Scan 1. Scanneren kan nemt afmonteres og anvendes manuelt, hvis man skal måle større emner eller har behov for ekstra fleksibilitet.
Med Zeiss ScanPort er det muligt at dokumentere og sammenligne produktionsdele med høj nøjagtighed og sporbarhed. Det er særligt relevant i forbindelse med kvalitetskontrol og dokumentation i f.eks. plastindustrien, ved støbeprocesser og i serieproduktioner.
Den intuitive brugerflade gør det nemt for flere medarbejdere at udføre målinger uden særlige forudsætninger. Med de indbyggede softwarefunktioner kan man nemt gentage de samme typer målinger med samme opsætning. Det sikrer både effektivitet og ensartede resultater.
Læs mere på http://www.zebicon.dk