Fem såkaldte AI-gigafabrikker – enorme datacentre med mere end 100.000 avancerede chips, der kan bruges til at udvikle og drive kunstig intelligens. De er på tegnebrættet i EU, og Danmark er blandt de lande, der har vist interesse for at huse en af AI-fabrikkerne. Men før beslutningerne træffes, bør man ifølge forskere fra CAISA – Det Nationale Center for AI i Samfundet – stille et mere grundlæggende spørgsmål: Hvad er det egentlig, vi vil med en AI-gigafabrik?
Det er omdrejningspunktet i et nyt brief fra CAISA. Her peger forskerne på, at debatten ofte springer direkte til gevinster og omkostninger, uden først at afklare de politiske valg, der ligger forud.
– Spørgsmålet er ikke kun, om en AI-gigafabrik er en god eller dårlig idé. Der mangler en klar afklaring af, hvilke formål den skal tjene, og hvem der skal have adgang til den, så Danmark på lokalt, nationalt og på regionalt niveau kan engagere sig i en politisk og demokratisk samtale om implikationerne ved at driften en AI-gigafabrik i Danmark, siger Matilde Bro, forsker ved CAISA og Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og medforfatter til briefet.
Mere end et teknologiprojekt
EU-Kommissionens planer er en del af EU’s handlingsplan for kunstig intelligens og støttes af investeringsinitiativet InvestAI, hvor omkring 20 milliarder euro er afsat til at mobilisere opbygningen. Samtidig er både placering, ledelse og konkret anvendelse fortsat uklart.
Ifølge CAISA-briefet bør diskussionen tage udgangspunkt i fire centrale dimensioner: hvilke brugsmønstre gigafabrikkerne skal understøtte, hvilket formål de skal have, hvilken forretningsmodel de skal drives efter, og hvordan governance og styring skal indrettes.
– AI-gigafabrikker bliver ofte præsenteret som neutrale infrastrukturer. Men de er alt andet end neutrale. De afspejler politiske prioriteringer og valg, som har betydning for både erhvervsliv, forskning og samfund, fortsætter Matilde Bro.
Får store konsekvenser, lokalt og nationalt
Briefet peger blandt andet på, at der er stor forskel på, om en gigafabrik primært bruges til at træne nye AI-modeller eller til at anvende eksisterende modeller i praksis – såkaldt inferens.
– Lige nu er efterspørgslen på anvendelse langt større end på træning. Det er ikke bare et teknisk spørgsmål, men et politisk valg, som har betydning for, hvem der reelt får glæde af investeringerne, forklarer Matilde Bro.
Forskerne identificerer tre overordnede modeller for, hvordan AI-gigafabrikker kan indrettes, og diskuterer de økonomiske, samfundsmæssige og politiske konsekvenser af hver model. Pointen er ikke at udpege én rigtig løsning, men at synliggøre de forskellige scenarier, som i dag sjældent bliver diskuteret åbent.
En AI-gigafabrik vil uanset model have mærkbare konsekvenser. Blandt andet estimerer forskerne, at et enkelt anlæg kan øge Danmarks samlede elforbrug med omkring fem procent. Klimaaftryk, lokal infrastruktur og energiforbrug er derfor ét blandt flere forhold, som beslutningstagere ifølge briefet aktivt bør forholde sig til.
– Når man taler om digital suverænitet og teknologisk uafhængighed, er man også nødt til at diskutere de lokale og nationale konsekvenser. Det kræver politiske valg og en bredere demokratisk samtale om, hvilke veje man vil gå, siger Matilde Bro.
Briefet “En dansk gigafabrik til kunstig intelligens?” er udarbejdet af Matilde Bro og Anders Søgaard for CAISA, Det Nationale Center for AI i Samfundet.
Centrale pointer fra briefet
– EU planlægger fem AI-gigafabrikker med over 100.000 GPU-chips hver.
– Danmark har meldt interesse, men formål, styring og anvendelse er fortsat uafklaret.- Briefet peger på fire afgørende dimensioner: brugsmønstre, formål, forretningsmodel og governance.- Valget mellem AI-træning og anvendelse har stor betydning for, hvem der får gavn af investeringerne.- Afhængigt af model kan en gigafabrik have betydelige konsekvenser for energiforbrug, klima og Danmarks forståelse af digital suverænitet.
Kontakt: Matilde Bro, Ph.d.-stipendiat, CAISA og Institut for Statskundskab, mail: mbha@ifs.ku.dk
