Harwin har annonceret et nyt interaktivt online-værktøj til valg af stikforbindelser, der er udviklet for at forenkle processen med at specificere konnektorer.
Nylige undersøgelser blandt ingeniører i Europa og USA viser, at over halvdelen af dem, der arbejder med specifikation og indkøb af konnektorer i de respektive regioner, forventer, at deres rolle bliver mere kompleks i de kommende år.
Værktøjet til valg af stikforbindelser skal ændre på dette og vil være tilgængeligt via Harwins hjemmeside som et supplement til virksomhedens eksisterende tekniske support og digitale ressourcer. Disse omfatter blandt andet et virtuelt showroom, en kabelkonfigurator, en lagerstatusfunktion samt CAD-modeller til download fra Supplyframe og Traceparts.
I stedet for at skulle forlade sig på serienavne eller varenumre kan ingeniører og indkøbere bruge værktøjets visuelle, guidede brugerflade til hurtigt at finde den rette konfiguration af stikforbindelser – uden at skulle navigere gennem lange lister, utallige faner eller komplicerede vejledninger. Søgninger kan præciseres ud fra krav såsom antal kontaktpunkter, strømstyrke pr. kontaktpunkt, kontaktafstand (pitch), stiktype og -konfiguration, monterings- og tilslutningsmetode, driftsmiljø samt mekaniske krav.
Dét gør det muligt hurtigt at ændre specifikationerne og dermed guide kunden frem til den konfiguration og det varenummer, der bedst opfylder deres behov. Herefter genereres relevante oplysninger – herunder datablade, tegninger, 3D-modeller og produktspecifikationer – og der oprettes CAD-modeller med realtids-renderinger, som kan downloades.
– Uanset hvilken branche der er tale om, er systemudvikling og valg af komponenter i forvejen en kompleks opgave. Værktøjet til valg af stikforbindelser er skabt for at gøre hverdagen lidt lettere i de tidlige designfaser; det gør det nemmere for ingeniører at navigere i hele produktporteføljen og hurtigere at gå fra kravspecifikation til det optimale valg, siger Peter Schneid, VP of Marketing hos Harwin.
Man kan finde flere oplysninger om værktøjet på http://www.harwin.com


