Danmark står i en ny og mere uforudsigelig verdensorden. Geopolitiske spændinger, rekordtung EU-regulering og færre hænder på arbejdsmarkedet presser dansk økonomi. Derfor lancerer Dansk Industri (DI) i dag sin hidtil største økonomiske plan – en samlet 2035-plan med 176 milliarder kroner, der skal sikre, at Danmark også i fremtiden er blandt verdens mest velstående, trygge og grønne samfund.
– I voldsomt usikre tider skal vi i endnu højere grad sikre, at vores samfund udvikles, så vi også som land og befolkning er rustet til fremtiden. Det kræver ikke kun økonomi, men også uddannelse, forsvar, sundhed, grøn omstilling og ikke mindst et fortsat konkurrencedygtigt erhvervsliv. Vi ønsker et land, hvor et stærkt erhvervsliv og velfærd går hånd i hånd, og hvor nye generationer får endnu bedre muligheder end i dag. Derfor anerkender vi til fulde, at virksomhederne ikke fungerer, hvis ikke resten af samfundet gør det, ligesom samfundet kun fungerer med tilstrækkelig velstand fra virksomhederne. Vi skal derfor investere i begge dele, siger DI’s administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen.
Plan løfter BNP-vækst
DI’s 2035-plan løfter væksten i det danske bruttonationalprodukt (BNP) med 0,5 pct.-point årligt frem mod 2035 – svarende til cirka 33.000 kroner mere i velstand pr. voksen dansker – og baner vejen for 100.000 flere effektive hænder i den private sektor.
– Med denne plan investerer vi i bedre velfærd, men insisterer også på, at vi skal indrette vores samfund, så vi får mulighed for at bruge mere tid på kerneopgaven – både i det private og offentlige. Vi sætter penge af til en bedre folkeskole, et nyt erhvervsgymnasium, løft af de videregående uddannelser, sundhed, bedre kollektiv trafik, indfrielse af 2035-klimamål, flere STEM-pladser, bedre beredskab, klimasikring, forskning i fremtidens grønne løsning, flere penge til infrastruktur og fremtidens energikilder samt et stærkt forsvar, siger Lars Sandahl Sørensen.
Samlet set løber økonomien i DI’s plan op i 176 mia. kr. Det er den hidtil største økonomiske plan fra DI. Finansieringen kommer primært fra det økonomiske råderum og reformer, der skal få flere i arbejde og udbrede teknologi i den offentlige sektor.
– Vi har brug for en hidtil uset ambitiøs plan for at investere i vores fremtid. Det kommer vi med et bud på her, med meget store investeringer og med flere forslag til at modernisere vores samfund. Men meningen med at bruge så mange penge er ikke at skrue op for forbruget – meningen er at investere i at gøre os rigere som samfund, fortsætter Lars Sandahl Sørensen.
Styrket forsvar og investering i velfærd
Planen prioriterer samtidig 37 mia. kr. til forsvar, beredskab og klimasikring samt 49 mia. kr. til velfærd og uddannelse frem mod 2035. Der afsættes desuden 24 mia. kr. i reserve til uforudsete udgifter i en usikker tid.
– Verden er så urolig og anspændt, at vi ikke kan tillade os at læne os tilbage. Det føles, som om vi går på line i stedet for at køre på motorvej mod fremtidens velstand. Derfor skal vores politikere handle dér, hvor vi selv kan – og investere i det, der gør Danmark rigere, grønnere og mere robust, siger DI’s topchef.
Sænket selskabsskat og turbo på investeringer
Et centralt element i planen er at styrke konkurrenceevnen markant. DI foreslår at sænke selskabsskatten med to procentpoint her og nu, og at der derudover sættes midler af til, at Danmark kan følge med, når andre lande sænker deres satser.
– Det her er et bolværk mod verdens trusler og en investering i sammenhængskraften i Danmark. Men det kræver, at vi fastholder reformviljen og tør træffe de beslutninger, der sikrer velstand og muligheder for næste generation. Det synes jeg, at politikerne skal forstå, ikke mindst i et valgår, konstaterer Lars Sandahl Sørensen.
Samtidig skal de administrative byrder reduceres med 25 pct., hvilket vil frigøre 12-14.000 årsværk i det private erhvervsliv.
Byrder for milliarder
Behovet er ifølge DI akut. En ny DI-analyse viser, at 2024 var et rekordår for nye byrder. Nye regler kostede virksomhederne knap 9 mia. kr. i implementering og medfører årlige omkostninger på 10 mia. kr. – primært drevet af ny EU-lovgivning.
– Virksomhederne drukner i dokumentationskrav og rapportering. Når 2024 alene har påført erhvervslivet byrder for tocifrede milliardbeløb, er det tydeligt, at vi er nødt til at sætte en stopper for regel-tsunamien. Mindre bøvl betyder højere produktivitet, flere investeringer og flere job, siger Lars Sandahl Sørensen.
Planen indeholder også en ambitiøs satsning på forskning og teknologi, herunder investeringer i en dansk AI-gigafabrik og et markant løft af de offentlige forskningsmidler.
82 pct. CO2-reduktion og massiv investering i grøn energi
DI’s 2035-plan sikrer en CO2-reduktion på 82 pct. i 2035 i forhold til 1990 og afsætter 14 mia. kr. til grøn omstilling og investeringer i nye energikilder. Blandt forslagene er flere midler til CO2-fangst, markant højere elektrificering og permanent lav elafgift for at understøtte både husholdninger og erhvervsliv.
– Den grønne omstilling er ikke et valg – det er en nødvendighed. Men vi skal gøre det klogt. Vi skal investere i teknologi, elektrificering og forskning, så vi både når klimamålene og styrker vores konkurrenceevne, siger Lars Sandahl.
Med 2035-planen lægger DI op til en samlet økonomisk retning for Danmark i en tid præget af global usikkerhed og skærpet konkurrence.
– Hvis vi fortsætter med at udbygge det offentlige forbrug hovedløst, løber vi tør for penge. Vi skal have modet til at reformere og prioritere. Et stærkt erhvervsliv og en stærk velfærd er ikke hinandens modsætninger – de er hinandens forudsætninger, slutter Lars Sandahl Sørensen.
