• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

ElektronikFOKUS

Fokus på elektronik

  • Branchenyt
  • Design & udvikling
  • Events
  • IoT & embedded
  • Komponenter & konnektorer
  • Power
  • Produktion
  • Test & mål
  • Wireless & data
  • Artikler fra Aktuel Elektronik

AktueltIoT & embeddedWireless & data25. 10. 2024 | Rolf Sylvester-Hvid

DMI udvikler AI-vejrmodel på Gefion – den nye supercomputer

AktueltIoT & embeddedWireless & data25. 10. 2024 | Rolf Sylvester-Hvid

DMI har fået mulighed for at træne en vejrmodel baseret på kunstig intelligens på Novo Nordisk Fondens nye AI-computer ‘Gefion’ og dermed foretage et kvantespring inden for vejr og varsling. (illustration: Istock)

DMI er udvalgt til at være én ud af de seks første, der kører pilotforsøg på den nye supercomputer Gefion, der blev lanceret i dag. Projektet skal levere en dansk AI-vejrmodel, der på nogle områder vil kunne matche DMI’s almindelige vejrmodeller, der i dag kører på DMI’s egen supercomputer på Island. Selvom AI-modellen ikke vil kunne forudsige lige så mange parametre, forventes den at være meget hurtigere.

– Brug af en AI-vejrmodel vil kunne give beredskaber nogle ekstra timer at reagere på, når vi varsler farligt vejr, for vi vil spare tid på produktion af vejrprognoser – fra timer til blot minutter. Der er mange andre fordele, men menneskeliv og sikkerhed er altid vores vigtigste fokus, siger Marianne Thyrring, direktør i DMI.

Danmarks første AI-computer

Den nye AI-supercomputer er et samarbejde mellem Novo Nordisk Fonden og Danmarks Eksport- og Investeringsfond, der har dannet virksomheden Danish Centre for AI Innovation, DCAI, som ejer og står for driften af Gefion, der er baseret på NVIDIA-teknologi.

Lanceringen fandt sted i København, hvor kong Frederik, Jensen Huang, CEO for NVIDIA, og Nadia Carlsten, CEO for Danish Centre for AI Innovation, DCAI, symbolsk tændte for computeren.

Gefion-projektet begynder med en pilotfase, hvor en række virksomheder og organisationer, herunder DMI, arbejder med for eksempel at fremme kvantecomputere til lægemiddelopdagelse og fremskynde løsninger på store samfundsmæssige udfordringer som overgangen til grøn energi.

– Vi var meget imponerede over kvaliteten af DMI’s ansøgning og deres ambitiøse vision om at udnytte avanceret modellering til at drive vejrforskning, der blandt andet kan hjælpe den grønne omstilling på vej, siger Nadia Carlsten, CEO for DCAI og fortsætter:

– Med terabytes af historiske vejrdata har DMI en uovertruffen oversigt over fortidens vejr. Ved at træne deres avancerede vejrmodel på Gefion har vi potentialet til at reducere leveringstiden for prognoser fra timer til minutter og forbedre forudsigelsesnøjagtigheden betydeligt til gavn for mange brancher, der er afhængige af vejrprognoser.

Novo Nordisk Fonden har givet tilsagn om cirka 600 mio. kr. til centrets startomkostninger, mens EIFO har bidraget med 100 mio. kr. og ejer en minoritetsandel på 15 % af virksomheden.

Den globale datacenterudbyder Digital Realty huser supercomputeren i en af sine faciliteter i Danmark. Datacentret er designet og bygget til at være bæredygtigt og bruger udelukkende vedvarende energi.

Træning betyder alt

Traditionelle vejrmodeller bygger på ligninger, der beskriver atmosfærens fysik. En AI-vejrmodel adskiller sig ved at være datadrevet. Den kigger på ’billeder’ af fortiden og lærer af det ved at finde mønstre, jo flere des bedre.

AI-modellen skal trænes med data, der viser, hvordan vejret har været tilbage i tid. Her har Danmark et unikt datagrundlag i for eksempel DANRA-projektet, der time for time beskriver dansk vejr gennem 33 år. Men 33 år i detaljer er også en stor bid at sluge, og der kommer Gefion-maskinen til sin ret.

– I DMI er vi netop begyndt at bruge vores egen nye supercomputer, der drives i samarbejde med fire andre lande. Den adskiller sig dog fra Gefion-supercomputeren ved at være en meget stor regnemaskine baseret på processorer (CPU), som ikke er egnet til machine learning. Gefion bruger GPU’er – samme slags grafik-processorer man finder i en spilcomputer, blot i kingsize. DMI har selv infrastruktur med GPU’er, men det ville tage et par måneder at gennemføre én træning. På Gefion kan vi nøjes med få timer, siger Kasper Hintz, seniorforsker i DMI’s enhed for vejrmodeller.

Når AI-modellen er trænet gennem en lang række sessioner, vil DMI kunne drive den uden brug af supercomputer, for selve afviklingen trækker ikke så hårdt på maskinkraften. Faktisk vil AI-modellen kunne afvikles på få minutter.

Hjemmebanefordel

Der findes allerede i dag globale AI-vejrmodeller fra multinationale spillere som Google, Microsoft, NVIDIA og Amazon.

Også det Europæiske Center for Vejrprognoser (ECMWF) arbejder med AI på globale prognoser. Regionale AI-vejrmodeller findes dog slet ikke.

En regional AI-vejrmodel adskiller sig fra globale AI-modeller ved at have en meget finere opløsning. En høj opløsning – detaljerne minder om pixelkvaliteten på en tv-skærm – er afgørende for at kunne forudsige kraftig nedbør, skyer og vinde præcist og detaljeret. Globale vejrmodeller har ikke den samme detaljegrad og er derfor mindre værd i for eksempel varslingssituationer, eller hvis man vil vide præcist, hvor det kommer til at regne på cykelturen.

I et brugerperspektiv vil en dansk AI-vejrmodel med lyn-produktionstid kunne give beredskaberne hidtil uset reaktionstid til at håndtere farligt vejr. Men der kan også være noget at hente, når det kommer til den grønne omstilling.

En AI-model vil kunne bidrage til for eksempel balancering af elnettet ved at være bedre til at forudsige, hvornår skyer driver over en stor solenergipark og omvendt, hvornår der er så meget vind og sol, at man ikke behøver at fyre op i kraftværkerne. Det arbejder DMI på i samarbejde med energibranchen i Weather2X-projektet.

– I DMI forsøger vi altid at gå forrest, når det kommer til brugen af nye teknologiske værktøjer og virkemidler. Jeg håber, at en AI-vejmodel kan bidrage til Danmarks position som et foregangsland inden for anvendelse af nye teknologier i grøn omstilling, der er afhængige af vores viden om vejr, siger Marianne Thyrring, direktør for DMI.

Fakta | Gefion-projektet

– Gefion er et offentligt-privat partnerskab mellem Novo Nordisk Fonden og Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO), som har finansieret et nyt selskab, Danish Centre for AI Innovation A/S (DCAI), der nu ejer og vil drive Gefion.

– Gefion er en stor NVIDIA DGX SuperPOD-supercomputer designet til AI, drevet af 1528 NVIDIA H100 Tensor Core GPU’er og sammenkoblet med NVIDIA Quantum-2 InfiniBand-netværk.

– Det er Danmarks første GPU-accelererede supercomputer.

– GPU’er, der også bruges i spil- og grafikorienteret arbejde, er i en eksplosiv vækst, der drives af deep learning og generative AI-modeller.

Skrevet i: Aktuelt, IoT & embedded, Wireless & data

Seneste nyt fra redaktionen

Bredbåndet undertrykkelse af elektromagnetisk støj gennem høj permeabilitet fra Würth Elektronik

Komponenter & konnektorer26. 10. 2026

Würth Elektronik udbygger sit program til undertrykkelse af støj i kabler. De konventionelle MnZn- og NiZn-ferritkerner til kabelmontage får nu selskab af nanokrystallinske kabelkerner (www.we-online.com/we-ncc). WE-NCC serien giver en bredbåndet undertrykkelse af ledningsbåren elektromagnetisk

Toshiba lancerer digitale low-power dobbeltkanal isolatorer til industrielt udstyr

Komponenter & konnektorer26. 10. 2026

Toshiba Electronics Europe GmbH (“Toshiba”) lancerer fire digitale dobbeltkanal isolatorer, der er designet til at reducere energiforbruget med en samtidig fleksibel signalisolering som tilføjelse af virksomhedens program af industrielle low-power digitale isolatorer. DCL32xx00-serien er rettet mod

Ensartet SPE-standard danner grundlag for fabriksautomation

Komponenter & konnektorer26. 10. 2026

En standardiseret stikudformning til Single Pair Ethernet (SPE) danner grundlag for ensartet Ethernet kommunikation helt ned på fieldniveau. Standardisering med udgangspunkt i IEC 63171-7 giver komponentproducenter og brugere større sikkerhed i planlægningen og understøtter SPE-applikationers

STMicroelectronics udvider sin familie af integrerede, højeffektive strømløsninger med MasterGaN7-komponenter

Komponenter & konnektorerPower26. 10. 2026

STMicroelectronics har udvidet sin MasterGaN-familie – der integrerer transistorer og drivere – med de nye MasterGaN7-komponenter. Disse indeholder 650 V GaN-transistorer (af typen "enhancement-mode") med en maksimal strømstyrke på 6 A. Den nye serie hjælper udviklere med at øge effektiviteten og

DI advarer virksomheder: almindelig adgang kan nu åbne for omfattende tyveri af persondata

AktueltWireless & data26. 10. 2026

Virksomheder bør straks undersøge, om deres it-systemer gør det muligt at hente store mængder personoplysninger ved hjælp af CPR-numre eller andre identifikationsnumre. Sådan lyder advarslen fra landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI). Advarslen kommer efter nye sager, hvor

Teradyne Robotics og Sereact går sammen om at skalere fysiske AI-løsninger til retail og logistik

AktueltDesign & udviklingProduktion26. 10. 2026

Teradyne Robotics – virksomheden bag Universal Robots og Mobile Industrial Robots – og Sereact, en pioner inden for fysisk AI til robotter, har i dag annonceret et nyt, officielt partnerskab, der skal accelerere industrielle AI-løsninger inden for retail, logistik og produktion. Med partnerskabet

Maskine i molekylestørrelse: Forskere på Københavns Universitet har bygget verdens mindste turbine

Design & udviklingTop26. 10. 2026

Et internationalt forskerhold med centrale bidrag fra Københavns Universitet har udviklet det, forskerne beskriver som verdens mindste turbine: Et skrueformet molekyle, der begynder at rotere, når der sendes elektrisk strøm igennem det. Resultatet, som netop er udgivet i Nature, er et vigtigt skridt

TDC Erhverv styrker virksomheders og myndigheders beredskab med europæisk satellitkommunikation

BranchenytWireless & data23. 10. 2026

TDC Erhverv bliver den første danske teleoperatør til at integrere europæiske satellitforbindelser i en samlet netværksløsning til virksomheder og offentlige myndigheder. Det sker i samarbejde med Eutelsat, en af verdens førende satellitoperatører, og skal styrke robustheden og holde kritisk

STMicroelectronics forenkler autentificering af Matter-baserede smart-home produkter

IoT & embedded23. 10. 2026

STMicroelectronics har lanceret servicen, ST MatterConnect, der gør det muligt sikkert at indlæse autentificeringsoplysninger i sikre chips, som anvendes i Matter-kompatible smart-home-enheder. Servicen tilbyder en praktisk, komplet løsning til lagring af autentificeringsdata i ST25DA-C NFC-tags

Kvanteprofessor skal stå i spidsen for næste kapitel

Branchenyt23. 10. 2026

Den danske kvanteteknologivirksomhed Sparrow Quantum har udnævnt sin grundlægger, professor Peter Lodahl, til ny administrerende direktør. Han afløser Kurt Stokbro, der som tidlig investor og topchef har stået i spidsen for udviklingen fra et forskningsbaseret startup til en voksende

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

 
 
 
 
Aktuel Elektronik - underleverandøroversigt
Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser… Læs mere her

/Nyheder

  • HIN A/S

    ESD-sikring: Har I styr på jordforbindelsen?

  • EKTOS A/S

    Bring Your Electronics Questions to Stand 504 at Digital Tech Summit 

  • Transfer Multisort Elektronik Sp. Z.o.o.

    MG Chemicals kemiske præparater og loddetilbehør

  • Transfer Multisort Elektronik Sp. Z.o.o.

    10 år med TME Education-projektet – et årti med støtte til teknisk uddannelse

  • InnoFour

    Polarion4U Days 23-25 November

  • HIN A/S

    Bruger I for lang tid på at finde den rette temperaturprofil?

  • Microchip Technology Inc.

    Microchip Adds the LX-820 Quartz Oscillator to its L-Series Timing Portfolio Developed for Low Earth Orbit Applications

  • Transfer Multisort Elektronik Sp. Z.o.o.

    Gennemgang af Display Elektronik-tilbuddet

  • InnoFour

    Cyber Resilience Act (CRA) Compliance

  • Phoenix Contact A/S

    Automatisk afkortningsautomat Cutfox 10 med udvidet skærekapacitet op til 16 mm²

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Bredbåndet undertrykkelse af elektromagnetisk støj gennem høj permeabilitet fra Würth Elektronik

    26.10.2026

  • Toshiba lancerer digitale low-power dobbeltkanal isolatorer til industrielt udstyr

    26.10.2026

  • Ensartet SPE-standard danner grundlag for fabriksautomation

    26.10.2026

  • STMicroelectronics udvider sin familie af integrerede, højeffektive strømløsninger med MasterGaN7-komponenter

    26.10.2026

  • DI advarer virksomheder: almindelig adgang kan nu åbne for omfattende tyveri af persondata

    26.10.2026

  • Teradyne Robotics og Sereact går sammen om at skalere fysiske AI-løsninger til retail og logistik

    26.10.2026

  • Maskine i molekylestørrelse: Forskere på Københavns Universitet har bygget verdens mindste turbine

    26.10.2026

  • TDC Erhverv styrker virksomheders og myndigheders beredskab med europæisk satellitkommunikation

    23.10.2026

  • STMicroelectronics forenkler autentificering af Matter-baserede smart-home produkter

    23.10.2026

  • Kvanteprofessor skal stå i spidsen for næste kapitel

    23.10.2026

Alle nyheder ›

Læs Aktuel Elektronik

Aktuel Elektronik avisforside

Annoncér i Aktuel Elektronik

Medieinformation

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK - 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}