Forbedret samspil mellem menneske og robotter ved at inddrage biometriske målinger fra de patienter og sygeplejersker, der bruger robotten. Det kan være den afgørende brik til at knække koden til implementering af robotter i sundhedssektoren, som i kritisk grad trænger til aflastning.
En robotarm er i færd med at aflaste sundhedspersonalet med det tunge genoptræningsarbejde af en patient. Patienten bliver pludselig utilpas, og robotten stopper helt automatisk og tilkalder personale. Sådan kunne et fremtidigt scenarie meget vel udspille sig på landets hospitaler og sundhedsklinikker.
For et nyt projekt, som er støttet af Danish Life Science Cluster, vil nemlig undersøge, hvordan mennesker og robotter interagerer i sundhedssektoren ved at inddrage biometriske data. Det kan være data som EEG (elektroencefalografi), puls, svedproduktion og åndedrætsfrekvens fra personen, der er i kontakt med robotten.
– En vellykket interaktion og gensidig forståelse mellem menneske og robot er essentiel for at skabe den tillid, der er nødvendig for, at en robot kan udføre opgaver i sundhedssektoren. Vi vil i det her projekt undersøge mulighederne for at inddrage biometriske målinger for at opnå en mere præcis og individuelt tilpasset interaktion, hvor det bliver muligt at give robotterne langt større viden om brugernes behov, helt uden instruktioner, siger Birgitte Østergård Sørensen, der er forretningsleder hos Teknologisk Institut.
Teknologisk Institut leder projektet, som også involverer de tre virksomheder Yuman, Life Science Robotics og Self Wellness.
Målinger former robottens bevægelser
Human Robot Interaction (HRI) er et bredt forskningsfelt, der blandt andet involverer brugen af signaler fra sensorer og kameraer, som fortolkes af kunstig intelligens, for at træne robotten til at forstå sine omgivelser og de brugere, den interagerer med.
De tre virksomheder, som indgår i projektet, ser store potentialer i at udforske mulighederne i anvendelse af biometriske data yderligere og ikke mindst integrere projektets resultater i deres løsninger.
– Ved at analysere og tolke sensordata og målinger kan vi forme robottens bevægelser og reaktioner mere præcist i forskellige situationer, siger Rune Kristensen, som er CTO hos Life Science Robotics.
– For eksempel kan en pludselig ændring i puls og hjerterytme indikere stress hos brugeren, hvorefter robotten modtager signaler om at justere sin adfærd, tilføjer han.
Pandebånd med integrerede sensorer
Teknologisk Institut kombinerer flere kompetenceområder i projektet, som udover robotteknologi også involverer specialister inden for printet elektronik og wearables.
– Printet elektronik har et kæmpe potentiale – særligt i relation til sundhedssektoren. Vi kommer i projektet blandt andet til at fremstille pandebånd med integrerede sensorer og udvikle software, der med kunstig intelligens kan identificere tegn på stress, som kan viderekommunikeres til robotterne, fortæller Nina Ritter Nielsen, der er specialist på Teknologisk Institut.
Udbredelsen af teknologi til at aflaste sundhedspersonale er ifølge Teknologisk Institut afgørende for at kunne opretholde behandlings- og plejeniveauet i sundhedssektoren, der i kritisk grad mangler arbejdskraft.
– Vores helt overordnede mål er at skabe mere præcise, individuelle og effektive robotløsninger, hvilket potentielt kan forbedre patientplejen, øge effektiviteten af sundhedstjenesterne og reducere belastningen på sundhedspersonalet, understreger Birgitte Østergård Sørensen fra Teknologisk Institut.
Projektet er medfinansieret af Danish Life Science Cluster og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Kontakt:
Birgitte Østergård Sørensen, Robotteknologi, tlf.: 72 20 15 25
