XP Power introducerer BCT40T serien af kosteffektive 40W DC-DC konvertere i en kompakt og industriledende 1” x 1” (25,4mm x 25,4mm) pakning, der er designet til PCB-montering. Den nye serie tilbyder høj effektdensitet og et omfattende sæt af features, hvilket gør den til en ideel power-løsning til en bred vifte af krævende applikationer inden for industri, ITE og kommunikation, hvor den tilgængelige plads er en kritisk begrænsning.
Den højtydende BCT40T-serie er specielt konstrueret til designingeniører, der arbejder inden for sektorer som test og måling, robotteknologi, processtyring, analyseinstrumenter og kommunikationsudstyr. Det ultrakompakte metalhus giver en signifikant fordel, da det sparer værdifuld plads på printkortet og dermed frigiver mere rum til kundens applikationskredsløb. Det mindre footprint adskiller den nye BCT40T-serie fra mange 40W-alternativer, der typisk kommer i større 2″ x 1″ (50,8 mm x 24,4 mm) pakninger, og i praksis kan brugen af BCT40T reducere det nødvendige printkortareal med 50%.
Serien understøtter et bredt 4:1 input spændingsområde og dermed operation på tværs af forskellige inputspændinger. Der er versioner tilgængelig med nominelle 24VDC inputs (rækkende fra 9,0V til 36,0VDC) og 48VDC inputs (rækkende fra 18,0V til 75,0VDC). BCT40T tilbyder single regulerede outputs, der rækker fra 3,3V til 24VDC, samt dual regulerede outputs ved ±12VDC og ±15VDC. Single-output modellerne tilbyder yderligere fleksibilitet gennem muligheden for ±10% outputspændingsjustering via en ekstern trimmemodstand, så det er muligt at tilpasse til specifikke spændingskrav og optimere systemydelsen.
BCT40T serien opererer med høj effektivitet – op til 89% afhængig af model. Konverterne i serien er designet til at fungere i et bredt temperaturområde fra 40°C til +105°C samt et bredere operativt temperaturområde ved fuld belastning i sammenligning med mange alternativer. Til udvidet systemkontrol og operationel sikkerhed inkluderer serien remote on/off funktioner, som kan aktivere energibesparelser og sikre nedlukninger (shutdowns).
BCT40T serien er tilgængelig gennem Avnet Abacus, Digi-Key, Distrelec, Farnell, Mouser, RS, TME samt godkendte regionale distributører eller direkte fra XP Power.
For flere informationer om BCT40T serien besøg: xppower.com/product/BCT40-Series.