Toshiba Electronics Europe lancerer en ny high-speed IC-optokobler til isolation af MOSFET-gate signaler. TLP2735 er Toshibas første optokobler, der indeholdere en under voltage lockout (UVLO) funktion med hysterese.
UVLO reducerer optokoblernes følsomhed over for den støj, som ofte genereres i strømforsyningskabler, og funktionenkan derfor forhindre fejl under tænding. Med en isolationsspænding på mindst 5kVrms mellem input og output samt overensstemmelse med sikkerhedsstandarden for optokoblere efter IEC60747-5-5 er den nye TLP2735 velegnet til alle applikationer, der kræver en høj isolationsydelse.
Strømforsyningen på komponentens output-side dækker spændinger mellem 9 og 20 volt, hvad der egner sig godt til MOSFET gate-spændinger. Den høje strømforsyningsspænding betyder, at komponenten også kan anvendes til IPM input-isolation.
TLP2735 har et kort propagationsdelay på 100ns (max) og en dataoverførsels-rate på 10Mbps.
Komponenten er kapslet i et lavprofil SO6L SMD-hus med en maksimal højde på 2,3mm, og overholder krybestrøms- og afstandskrav på mindst 8mm, hvad der opfylder de skærpede isolationskrav. Dertil kommer, at komponenten tåler temperaturer mellem -40 og 125°C, så den er velegnet til hårdføre, industrielle applikationer.
Toshiba Electronics Europe
Web: http://www.toshiba.semicon-storage.com.