Gennem et samarbejde mellem Expedia Danmark og Den Gamle By kan du nu for første gang opleve en virtuel tur ned af de historiske gader og stræder i Aarhus Med Google Street View.
Med teknologien i dag er det muligt at tage på museum og være kulturel, uden at skulle forlade den komfortable sofa hjemme i stuen. Tidsrejsen, Aarhus, tager dig tilbage til tre fantastiske tidsperioder i danmarkshistorien. Gå ad 1800-tallets brostensbelagte gader og stræder, over industrialiseringens boom i 1920’erne til de farverige og frie 1970’ere.
Denne interaktive tour guider dig forbi hele 23 unikke og særligt udvalgte huse i Den Gamle By, som på hver sin måde repræsenterer en bestemt tidsalder. Du kan helt ekstraordinært træde indenfor i 14 af disse huse og få et fantastisk visuelt indblik i en tidskapsel, som ikke findes andre steder i landet. Tidsrejsen er historisk lærerig og samtidig et nostalgisk (gen)syn med datidens Danmark.
Hvordan fungerer den virtuelle tour?
Den virtuelle tour fungerer på to måder:
Du kan tage på en kronologisk rejse op gennem de tre tidsperioder ved at følge “Næste” anvisningerne til højre. På denne måde vil du besøge alle husene og se alle billed- og infobokse i kronologisk rækkefølge.
Er du lidt mere eventyrlysten kan du selv gå på oplevelse i Den Gamle By via menuen til højre side af skærmen. Menuen tager dig til netop det hus eller billede/infoboks, som du klikker på. Du kan også klikke dig rundt på egen hånd via pilene på vejen.
Se hele den virtuelle tour her: http://www.expedia.dk/vc/c/tidsrejsen-aarhus/