
Conrad Business Supplies lagerfører nu en ny og opdateret serie af C-Control mikrocontrollere designet in-house af Conrad Technology Centrum (CTC). De nye løsninger giver bedre bruger-interfaces og bedre mulighed for kundespecifikke krav.
Flagskibsproduktet i C-Control PRO-familien er C-Control AVR32-Bit MCU’en. Ud over den opdaterede og forbedrede webserver-funktionalitet leveres produktet nu med en let anvendelig programmerings software kaldet ”Grape”, som tillader let implementering af ideer med et grafisk flowchart. Under grafisk programmering vises de grafiske symboler sammen med den relevante C-kode. Det letter en præcis kontrol over systemkommunikationen og er et fremragende værktøj for hurtigt at blive bekendt med det højere programmeringssprog ”C”.
Det nye C-Control PRO har også et Arduino™ kompatibelt UNO Design, der tillader let integration af pin-kompatible Arduino™ udvidelses-shields. Desuden har controller-boardet tre konnektor-slots til Grove sensor- og udvikdelsesmoduler. Conrad tilbyder over 30 moduler, der er prissat med konkurrence for øje og inkluderer en C-Control bibliotek for let integration.
For yderligere fleksibilitet har Conrad også introduceret to yderligere controller-boards med Arduino ™ UNO Design: C-Control PRO Duino med gratis og intuitiv C-Control PRO IDE (Integrated Development environment) og C-Control PRO Duino OPEN, der bruger Open Source programmeringsmiljøet til Arduino™.
Et andet highlight er det Arduino™ kompatible C-Control OPEN – et controller- board med Wi-Fi konnektivitet. Produktet er ideelt til applikationer inden for Internet of Things (IoT). Med brug af simple AT-kommandoer er det muligt at interagere med en række forskellige server-løsninger og at bruge komponenten som et access point for at skabe forbindelse inden for forskellige netværks-setups.
Conrad Electronic
Web: http://www.conradelektronik.dk

