NI annoncerer det nye ATE Core Configurations, der leverer mekanisk, elektrisk og sikkerhedssystemsrelateret infrastruktur med henblik på at hjælpe brugerne med at accelerere design- og konstruktionsfasen for automatiserede testsystemer inden for en lang række brancher, lige fra halvleder- og forbrugerelektronik til luftfarts- og automobilindustrien.
ATE Core Configurations hjælper med at forenkle udviklingen, anskaffelsen, monteringen og implementeringen af mere intelligente testsystemer til en lavere pris og med en kortere produktionstid ved at forsyne testorganisationer med en platform for standardisering. Disse 19-tommers rackbaserede konfigurationer fås i forskellige rack-konfigurationer og byder på skalérbare strømprofiler, der kan tilpasses stort set alle former for applikationer og geografi. Testorganisationer kan drage fordel af stærkt integrerede sikkerhedsfunktioner som f.eks. termisk afspærring, nødstopafbryder (EPO), valgfri nødstrømsforsyninger og IEC 61010-certificering.
Fordele er blandt andet:
· Stærkt brugerdefinerbar – Vælg hvad systemet skal indeholde, og hvor det skal forekomme i rack’et, herunder PXI instrumentering, signalbehandling, kW strømforsyninger, køling med mere
· Strømlinet indkøb – Forenkl styklistehåndtering med konsoliderede delnumre og færre leverandørtransaktioner
· Implementering – Gør brug af IEC 61010-certificerede systemer, der understøttes af mere end 1.500 NI-salgs-, system- og supportingeniører på verdensplan
· Ekspansive økosystem – Samarbejd direkte med NI Alliance Partners for at specificere et turn-key-system, herunder indbyrdes massesammenkobling og tilpasning, udvikling af testsoftware, systemvedligeholdelse, livscyklussupport m.m.
ATE Core Configurations drager desuden fordel af NI’s højt ydende PXI-instrumentering og omfattende portefølje af testsoftware. Denne omfatter mere end 600 PXI-instrumenter, lige fra jævnstrøm til mmWave, der er udstyret med high-throughput-databevægelse ved hjælp af PCI Express Gen 3-businterfaces og sub-nanosekundsynkronisering med integreret tidsmåling og triggering. ATE Core Configurations kan også omfatte TestStand-software til teststyring og LabVIEW-software til kodemoduludvikling, hvilket omfatter API og eksempler til PXI-instrumenter samt mere end 13.000 instrumentdrivere til third-party instrumenter.