International Rectifier (IR) har lanceret en ny IRS2052M 2-kanals klasse D audiodriver-IC til højtydende hjemmebiografsystemer og bilaudioforstærkere.
Den nye 200 V driverkreds integrerer to driverkanaler i en enkelt IC. Kredsen er forsynet med selekterbar dødtid og programmerbar tovejs overstrømbeskyttelse, integreret clock oscillator og klikfri start og stop.
IRS2052M er optimeret til at arbejde sammen med IR’s omfattende udvalg af digitale audio MOSFETs, der adresserer udgangseffekter fra 50 W til 300 W med henblik på at reducere komponentantallet og den krævede PCB-boardplads og samtidig opnå en forbedret ydeevne, effektivitet, THD (Total Harmonic Distortion) og EMI.
Et datablad og en applikationsnote for den nye IRS2052M 2-kanals klasse D audiodriver-IC kan hentes på International Rectifier’s web-site, http://www.irf.com. Kredsen er MSL2 (fugtfølsomhedsniveau 2) industrikvalificeret og RoHS-compliant. IR kan endvidere levere et IRAUDAMP11 referencedesign, der er baseret på den nye IRS2052M driver-IC.