• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

ElektronikFOKUS

Fokus på elektronik

  • Branchenyt
  • Design & udvikling
  • Events
  • IoT & embedded
  • Komponenter & konnektorer
  • Power
  • Produktion
  • Test & mål
  • Wireless & data
  • Artikler fra Aktuel Elektronik

Artikler fra Aktuel Elektronik21. 01. 2026 | Pia Nielsen

Systemfejl i strømforsyninger – del 1: Ladninger på output

Artikler fra Aktuel Elektronik21. 01. 2026 By Pia Nielsen

Strømforsyninger er kritiske blokke i ethvert elektronisk sikkerhedsrelateret system. Ved at øge robustheden og de systemorienterede funktioner i disse forsyningsblokke kan man derfor også undgå en lang række systemfejl. I denne artikelserie skal vi se på tre forsyningsløsninger i forhold til almindelige systemfejl, der alle relaterer til udladninger på output

Artiklen har været bragt i Aktuel Elektronik nr. 1 – 2026 og kan læses herunder uden illustrationer
(læs originaludgaven her)

Af Bryan Angelo Borres, senior product applications engineer, og Ino Lorenz Ardiente, senior systems design engineer, Analog Devices Inc.

Strømforsyningerne er blandt de mest kritiske komponenter i elektroniske systemer, og deres behaviour hænger tæt sammen med systemfunktionen under forskellige driftstilstande lige fra power-up til stabil drift og i fejltilstande, hvor det vil være kritisk at opretholde en sikker tilstand for systemets funktionelle sikkerhed. Netop systemegenskaberne er et nøglekrav, når det drejer sig om den grundlæggende standard for sikkerhedsfunktioner. Det er et krav, som handler om at forebygge og styre systemfejl, der kan opstå som følge af designfejl, forkerte specifikationer og manglende styring igennem eksempelvis et produktionsforløb for et givent produkt. Med krav til forebyggelse af systemfejl kommer så også behovet for at forhindre fejl på systemniveau i strømforsyningerne.
Eliminering af systemfejl som følge af fejl i strømforsyninger drejer sig derfor om korrekte specifikationer, den nødvendige sekvensering af forsyningen og en sikring af, at belastningerne altid ligger inden for de ønskede marginer. Billedsensorer i sensorsubsystemer og mikrocontrollere i logiske subsystemer hører til blandt de mest følsomme komponenter i sikkerhedsrelaterede systemer, som vist i figur 1. Hvis et system-reset involverer en automatisk genstart af strømforsyningen til disse subsystemer, kan det påføre komponenterne downstream skader.

I billedsensorer vil ufuldstændige power-up eller power-down cyklusser stresse kredsløbene. Når systemet er slukket, bør forsyningen til billedsensoren også slukkes så hurtigt som muligt, så et billedopsamlingssystem hurtigt vil kunne startes igen under ideelle forhold, navnligt uden restspændinger i kredsløbet. Hvis sensorer er forsynet fra en typisk lineær regulator – selv om forsyninger til regulatoren er slukket – kan regulatorens output ofte være holdt oppe af en kondensator på output, så billedsensoren fortsat er forsynet og potentielt kan forstyrre den ønskede turn-off og turn-on ydelse i systemet.
Figur 2 viser et eksempel på en strømforsyning med 3,3V på en 10µF output-kondensator. Eksemplet viser en 160ms afladningstid i en 10kΩ-belastning simuleret med brug af LTspice.

Brug af afladningsfunktion på output
Én måde at sikre sig, at spænding på output er fuldt afladet ved turn-off, er med en afladningsfunktion. Afladningsfunktionen er nødvendig i applikationer, der kræver præcis sekvensering af forsyningen og hurtigere turn-off tider, som i de tilfælde, hvor forsyningerne skal håndtere svævende output-spændinger for systemets forsynings-rails under system power-down for at afhjælpe eventuelle problemer under power-cycling. Figur 3 viser et eksempel på en output-spændingskurve med og uden en afladningsfunktion på output.
I mange nye power-management designs bliver der brugt low dropout (LDO) regulatorer med stadigt flere funktioner inklusive de mere og mere gængse power-good signalindikatorer (PGOOD). Det er et status-output fra LDO’en, og det fortæller systemet, hvornår den ønskede spænding på output er opnået og kører med korrekt regulering. I de fleste tilfælde kommer signalet fra en open-drain MOSFET, der ændrer status baseret på regulatorens tilstand. Når LDO’ens output er indenfor reguleringen, slukker PGOOD MOSFET’en, hvilket giver en høj impedans på pin’en, så PGOOD output-pin’en bliver trukket ”høj” (figur 4a). Hvis output derimod ligger uden for reguleringen, tænder MOSFET’en og trækker PGOOD-pin’en ”lav” via den lave impedanssti. Denne konfiguration giver et nemt PGOOD-signal, som kan interface til forskellige logikniveauer og forsyningsspændinger, og det er en både alsidig og bredt anvendelig løsning (figur 4b).
Det er så også hér, at der opstår designudfordringer. Da den open-drain MOSFET, som bruges i de fleste LDO PGOOD-outputs, primært er designet til housekeeping-formål, kan den kun sinke en ret lille strøm. Det er derfor ikke en egnet løsning til store strømme direkte fra kondensatoren på output – som hvis målet er hurtigt at aflade output, når LDO’en bliver slukket eller afbrudt. Forsøges med dét, kan det skade komponenten – eller i bedste fald bare være en ineffektiv løsning.

PGOOD-signal parret med en ekstern MOSFET
En mere robust brug af PGOOD-signalet er i kombination med et eksternt MOSFET-kredsløb, der kan fungere som en styret afladningssti. Som vist i figur 5 bruger det kredsløb en afladningsmodstand, R1, der bestemmer, hvor hurtigt kondensatoren på output vil aflade. Designeren kan tilpasse den modstand til den ønskede afladetid, og mindre modstandsværdier aflader i sagens natur hurtigere. I denne konfiguration fungerer MOSFET Q1 som en afladningsswitch, der tænder, når konverteren bliver disabled gennem enable-pin’en (EN). Samtidigt inverterer Q2 logikken i PGOOD-signalet fra LDO’en og sikrer dermed en korrekt timing af Q1’s aktivering. Dette setup gør et fuldt ud kundespecifikt aktivt afladningskredsløb muligt med respons i forhold til LDO’ens status.
Med denne metode kan enhver LDO, som er udstyret med en PGOOD-pin effektivt opgraderes med en ekstern aktiv afladningsfunktion af output. Det giver en høj grad af fleksibilitet og mulighed for fintuning af afladningsprofilen på en given forsynings-rail. Trade-off er dog de ekstra omkostninger og pladsbehov på printet som følge af de eksterne komponenter. Ikke desto mindre er denne metode værdifuld og nemt tilpasset i applikationer, hvor en præcis afladningskontrol er kritisk.

Implementering af en integreret løsning og monitering
For at løse opgaven om afladning uden eksterne komponenter tilbyder Analog Devices LDO-løsninger med integrerede aktive afladningsfunktioner. Et eksempel er LT3063, der har en indbygget aktiv output-afladningsmekanisme, som forenkler designet, reducerer antallet af komponenter og sparer plads på printet med en samtidig hurtig afladningsydelse. Figur 6 viser komponenten, som opnår en afladningstid på kun 0,5ms, hvilket er en betydelig forbedring i forhold til eksemplet i figur 5.
I sikkerhedskritiske applikationer vil man måske foretrække et separat kontrolkredsløb for øget pålidelighed og en tilstrækkelig grad af uafhængighed. En forsyningssekvensstyring som LTC2928 integrerer den over- og underspændingsmonitering, der er nødvendig for at overholde de krav, der måtte eksistere til funktionel sikkerhed, sekvensering af forsyningen og afladning af output. Figur 7 er et kredsløbseksempel. Andre kontrolkredsløb med afladningsfunktion af output omfatter MAX16050 og MAX16051.

Konklusion
Valget af en velegnet måde til at aflade output på strømforsyning kræver en nøje evaluering af designkrav og driftstilstande. De forskellige metoder til implementering af aktiv afladning af output har hver især deres egne klare fordele og trade-offs. Én løsning kan være den mest effektive under specifikke output- eller applikationsforhold, mens en anden metode kan give en bedre ydelse under andre forhold. Forståelse af de unikke karakteristika og begrænsninger i hver teknik er derfor afgørende for at opnå en optimal implementering.
En ekstern MOSFET er typisk at foretrække i applikationer med højere spændinger på output, eller hvor en maksimal fleksibilitet er nødvendig. Man skal dog være villig til at acceptere de højere omkostninger og større pladskrav samt de øgede tab i inverterkredsløbet, som en sådan løsning medfører. De integrerede løsninger er derfor som regel bedst i laveffekt eller pladstrange designs, da de ikke kræver ekstra komponenter eller giver øgede effekttab. Ulempen er et begrænset udbud, da kun relativt få LDO’er har denne funktion. Desuden er kontrolkredsløb velegnede til systemer med multiple output-rails, og hvor sekvensering er vigtig. Selv om deres MOSFET sink-strøm er begrænset – hvad der gør disse komponenter mindre effektive til store output-kondensatorer – så er de fremragende løsninger til sekvensering, systemkoordination og en vis grad af uafhængighed, hvor funktionel sikkerhed er kritisk. En definitiv afgørelse bør altså baseres på en tilpasning af de enkelte metoders styrker i forhold til specifikke output-spændinger, pladsen til rådighed, den påkrævede afladningstid samt kravene til sekvensering i applikationen.

Billedtekster:
Figur 1: Eksempel på subsystem i en AMR (Autonom Mobil Robot).
Figur 2: Strømforsyningseksempel med en LDO (a) og afladningstid for output-spændingen (b).
Figur 3: Output-udladningsdrift.
Figur 4: PGOOD signaldemonstration ved aktivering (a) og deaktivering (b).
Figur 5: Brug af PGOOD-signal i en LT3045 til trigging af eksterne MOSFETs i et afladningskredsløb (a) og afladetiden på 3,2ms i en 10kΩ output-belastning (b).
Figur 6: LT3063-kredsløbseksempel (a) og afladningstiden på 0,5ms i en 10kΩ output-belastning (b).
Figur 7: LT2928-kredsløbseksempel (a) og afladningstiden på 6,5ms i en 10kΩ belastning (b).

Skrevet i: Artikler fra Aktuel Elektronik Tags: strømforsyning, systemfejl, udladning

Seneste nyt fra redaktionen

Toshiba sampler ny automotiv SmartMCD med integreret MCU og gate-driver

IoT & embeddedPower29. 04. 2026

Toshiba Electronics Europe GmbH har begyndt sample-udsendelse af den AEC-Q100 godkendte TB9M030FG, en ny tilføjelse til SmartMCD-serien, der integrerer mikrocontroller (MCU) og motor-driver. Produktet egner sig til lavhastigheds, sensorløse FOC (field-oriented control) eller børsteløse DC (BLDC)

60W DOE Level VII forberedte og IP42-forseglede vægmonterbare adaptere

Power29. 04. 2026

XP Power introducerer AMF60 serien af 60W AC/DC-strømforsyninger til vægmontering, der sigter mod brug i medicinske, home healthcare og industrielle applikationer. Det kompakte format til vægmontage reducerer den krævede installationsplads i sammenligning med desktop adaptere ved samme effektniveau,

Hackere kortlagde 14.000 sårbare industrianlæg i 70 lande

Wireless & data29. 04. 2026

Cato Networks har afdækket en global hackerkampagne mod styresystemerne i fabrikker, energianlæg og transportsektoren. På tre måneder fandt Cato Networks mere end 14.000 IP-adresser i 70 lande. Flest i USA, Frankrig og Japan. Kampagnen kørte i efteråret 2025 og udnyttede svagheder i

TCS og Siemens Energy AG indgår strategisk AI-partnerskab

BranchenytWireless & data29. 04. 2026

Tata Consultancy Services har underskrevet to hensigtserklæringer (MoU’er) med Siemens Energy AG og Siemens Energy India Limited. Det styrker det strategiske samarbejde mellem virksomhederne på tværs af IT-tjenester, digitale og industrielle AI-initiativer, datacentre og andre nye teknologier.

Nye always-on billedsensorer med ultralavt forbrug

AktueltDesign & udviklingIoT & embedded29. 04. 2026

STMicroelectronics introducerer en ny generation af ultralav-energi billedsensorer, der leverer højkvalitets, always-on vision til kompakte enheder, der kører på batterier eller energy-harveting. Sensorerne, VD55G4 (monokrom) og VD65G4 (RGB-farve), som er en del af ST BrightSense-porteføljen, er nu

Event om Zephyr RTOS

AktueltDesign & udviklingEventsIoT & embedded29. 04. 2026

Hvis man arbejder med - eller ønsker at arbejde med - Embedded Software udvikling i realtidsoperativsystemet Zephyr RTOS, moderne testmetoder og kvalitetssikring i embedded systemer, så er Develcos arrangement om Zephyr RTOS måske interessant? Sammen med IDA – mere specifikt IDA Embedded - og

Dansk eksport af energiteknologi og -services er stort set uændret i 2025

BranchenytDesign & udviklingPowerProduktionTop29. 04. 2026

2025 bød på et mere udfordrende internationalt marked for dansk eksport af energiteknologi og -services, der samlet nåede 116,1 mia. kr. Det svarer til et mindre fald på 0,5 procent sammenlignet med 2024. Eksporten er derfor på niveau. Fjernvarme-, bioenergi og øvrige energiteknologier steg, mens

Tria Technologies understøtter nu flere operativsystemer til Qualcomm-baseret hardware

IoT & embedded27. 04. 2026

Tria Technologies, et Avnet-firma, der specialiserer sig i design og fremstilling af indlejrede computerkort, systemer og HMI'er, udvider supporten af ​​operativsystemer på tværs af sin Qualcomm-baserede hardware. Yocto Linux, Windows 11 IoT og Android er nu alle tilgængelige, hvilket giver

(Print)klemmer til fleksibel og pålidelig ledningsføring

Komponenter & konnektorer27. 04. 2026

Rutronik udvider sin portefølje med et omfattende udvalg af klemmer og modulære tilslutningsløsninger fra Amphenol. Serien kombinerer avancerede tilslutningsteknologier med en høj grad af designfleksibilitet og muliggør hurtig, sikker og værktøjsfri ledningsføring. I kombination med kompatible

Kvantechips fra Infineon

AktueltDesign & udviklingProduktion27. 04. 2026

Infineon Technologies AG er en central partner i accelerationen af Europas bevægelse mod praktisk – og i sidste ende kommercielt levedygtig – kvanteberegning ved at bidrage med sin verdensklasse ingeniør- og produktionsekspertise til tre kvantepilotlinjeprojekter: SUPREME, CHAMP-ION og

Tilmeld Nyhedsbrev

/Nyheder

  • Mouser Electronics

    Mouser Electronics New Product Insider: Over 9,000 New Parts Added in First Quarter of 2026

  • HIN A/S

    Smarte ladestik gør mobil robotlogistik mere robust

  • Mouser Electronics

    Mouser Electronics to Demonstrate Smart Manufacturing Technologies at Advanced Factories 2026

  • Elektronikmessen

    Besøg Highstage på Elektronikmessen 2026

  • InnoFour

    User2User Europe – May 12, Munich Germany

  • Elma Instruments A/S

    El & Teknik 2026 – Præcis måling og signalgenerering i ét instrument Elma 6660 Procesmultimeter

  • Elma Instruments A/S

    El & Teknik 2026 – Når installationstest skal være enkelt og brugervenligt Elma iTest 7400

  • Phoenix Contact A/S

    Fremtiden for stærkstrømsapplikationer

  • Microchip Technology Inc.

    Microchip Expands its Family of Post-Quantum Ready Root of Trust Controllers for Next Generation Systems

  • Elektronikmessen

    Mød Stokvis Nordic på Elektronikmessen 2026

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›
 
 
 
 

Læs Aktuel Elektronik

Aktuel Elektronik avisforside

Annoncér i Aktuel Elektronik

Medieinformation

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik