I denne uge har Sound Hub Denmark besøg af Master designstuderende fra ENSAV La Cambre fra Belgien, som vil undersøge potentialet ved brug af lyd i enheder og lydens evner til at kompensere for handicap og udfordringer i hverdagen – det være sig i forbindelse med bevægelse, retningsorientering, syn, tale, mentale problemer, læring og meget andet.
De designstuderende skal arbejde med at finde innovative løsninger i brugen af lyd, og hvordan lyd kan integreres som funktion i et produkt. Workshopugen ved Sound Hub Denmark har fokus på at komme tættere på, hvad der kræves for at nærme sig en konkret prototype.
I samarbejde med Harman, Phillips Medisize og internationale iværksættere i huset samt kompetente seniorkræfter i byen stilles eksperter til rådighed for denne afklaring. De studerende vil introducere deres projekter fredag 24/1 for indbudte gæster.
Sound Hub inviterer desuden interessenter fra regionale instanser, velfærdsområdet i kommunen og potentielle brugere til at komme forbi og lade sig inspirere – fredag den 24. januar fra kl. 10-12 hos Sound Hub Denmark
ENSAV La Cambre er Belgiens førende kunst- og designskole grundlagt i 1927 med 700 studerende og 18 studieretninger.
Kontakt Rie Pripsø: rie@soundhub.dk, tlf. 61 55 14 16.