HP annoncerer i dag lanceringen af deres HP Sure Click teknologi, som skal beskytte kunder mod webbaserede sikkerhedstrusler. HP har sammen med sikkerhedsfirmaet Bromium Inc. udviklet en ny løsning, der hjælper organisationer med at beskytte deres PC’er og systemer imod ransomware og andre typer af malwareangreb, som bliver downloadet gennem medarbejdernes surfing på nettet.
Ifølge en undersøgelse foretaget af Bromium blandt 400 CIOs, mener 68%, at hackere er blevet mere sofistikerede. Det har gjort det endnu sværere for brugere at skelne mellem sikre og usikre hjemmesider. HP Sure Click er designet til at varetage denne opgave og flytte ansvaret fra brugeren til PC’en. Det foregår ved at HP Sure Click automatisk forhindrer mange af de webbaserede angreb, der stammer fra utilsigtede besøg på hjemmesider, som skjuler ransomware eller malware.
HP Sure Click aktiveres ved al browsing i Internet Explorer eller Chromium, der er er open-source udgaven af Chrome. Hver gang en bruger besøger en hjemmeside, skaber HP Sure Click en hardwarebaseret browsersession, som isolerer det enkelte website, og eliminerer muligheden for, at det kan få adgang til at inficere andre faner eller system.
Til at begynde med bliver HP Sure Click tilgængeligt via download for HP Elitebook x360 1030 G2 i foråret 2017. Det vil senere være tilgængeligt som en standard funktion på alle HP Elite produkter, der lanceres i anden halvdel af året.
For mere information omkring HP’s sikkerheds- og administrationsfunktioner i Elite-serien, besøg http://www.hp.com/go/clientsecurity..