Refurbed, som er Europas hurtigst voksende online markedsplads for istandsatte produkter, indgår nu et nyt samarbejde med GoPro, som er kendt for sine populære actionkameraer. Som en del af aftalen bliver udvalgte istandsatte GoPro-produkter fremover kun tilgængelige hos Refurbed i Danmark, Sverige og Irland.
Samarbejdet er Refurbeds første større brandpartnerskab inden for forbrugerelektronik. Det understreger, at istandsatte produkter i stigende grad vinder indpas i nye produktkategorier og ikke længere kun omfatter telefoner og computere. Det sker på baggrund af en vellykket pilotfase, hvor salget af GoPro-produkter på Refurbed steg med 195 procent. Det vidner om en markant interesse blandt forbrugerne for istandsatte kameraer i høj kvalitet.
Forbrugere i Danmark, Sverige og Irland købe istandsatte GoPro HERO9-, HERO10- og HERO11-modeller eksklusivt hos Refurbed. Kameraerne kommer fra varer, der er sendt retur af kunder og forhandlere, og bliver efterfølgende professionelt istandsat af GoPro og virksomhedens samarbejdspartnere.
Istandsættelsen omfatter blandt andet grundig inspektion, funktionstest, rengøring og kvalitetssikring, og centrale komponenter som batterier udskiftes efter behov. Det betyder, at produkterne lever op til GoPros oprindelige kvalitets- og funktionskrav, herunder fuld vandtæthed.
Samarbejdet peger på en bredere bevægelse i branchen, hvor flere førende brands i stigende grad ser istandsættelse som en måde at forlænge produkters levetid og nå ud til nye kundegrupper.


