En fjernstyret radiostation på en mark på Langeland kan bruges af myndigheder og befolkning, hvis en kritisk situation skulle opstå
Artiklen har været bragt i Aktuel Elektronik nr. 7 – 2025 og kan læses herunder uden illustrationer
(læs originaludgaven her)
Tekst og fotos: Jørgen Jensen
Forleden spurgte en genbo mig, om jeg er forberedt til at kunne klare mig, hvis elnettet, mobil- og internetdækningen går i sort og forsvinder. Jeg kunne berolige ham med, at ikke kun jeg selv er forberedt på en kritisk situation, men jeg er også indstillet på at hjælpe andre.
Det kommer i givet fald til at ske fra den fjernbetjente radiostation, jeg som radioamatør (med kaldesignalet OZ8ZY) har bygget og indrettet igennem de seneste fire år. Tanken opstod for fem år siden. På det tidspunkt havde jeg for længst taget hul på min tilværelse som pensionist og havde etableret en amatørradiostation på min daværende bopæl i en lille landsby på Langeland.
Men det var ikke uden ærgrelser, for jeg blev til stadighed plaget af menneskabt radiostøj fra de omkringboende, der som forbrugere og ikke teknisk kyndige havde investeret i elektrisk støjende elektronik, ladere, tv-apparater, LED-drivere og meget andet. Flere blev meget sure, når jeg ringede på døren og fortalte, at jeg med min transistorradio havde pejlet mig frem til en støjkilde i deres hjem, og at jeg gerne så den elimineret.
Procom donerede en antenne
Den eneste måde at løse problemet på var at modtage og sende fra et andet sted end fra antennen i min baghave. Ved et tilfælde blev jeg tilbudt at leje ca. 1000 kvadratmeter af en brakmark, der i forvejen blev brugt til at placere antenner på af en anden radioamatør. Det blev begyndelsen på et spændende projekt.
Målsætningen var, at alting skulle være let at fjerne igen, for eksempel er ingen større fundamenter af beton støbt ned i jorden. Og sådan blev det. Et lille træhus på fire kvadratmeter rummer alt det tekniske, solaranlæg, web-switch, transceivere, transverter, servere og al lednings- og kabelført installation mellem de enkelte enheder. Antennerne står rundt omkring huset og dækker mange frekvenser, herunder næsten alle frekvenserne, vi radioamatører har lov til at sende og modtage på.
Der er dog en undtagelse. Takket være en donation fra Amphenol Procom i Frederikssund, der er kendt for at fremstille professionelle antenner af høj kvalitet, kan stationen også sende og modtage på alle frekvenser i området 2 til 30MHz. Donationen er en 7,5 meter lang maritim whip-antenne, der er monteret direkte på jorden oven på et stort net radialer af forskellig længde gravet ned i græsset under antennen.
Procom-antennen hedder HF-7500-3 og afstemmes via en automatisk afstemningsenhed (tuner), sådan at standbølgeforholdet ved udgangen af enheden altid er mindre end 1,5. Radiostationen er bestykket med endnu fem antenner. Fire af dem er hjemmefremstillede trådantenner, hvor kun de bedste vejr- og korrosionsbestandige materialer er brugt. En femte antenne, Procoms 40/70MHz Ground Plane, dækker på 50MHz et stort geografisk område af Sydfyn.
De to transceivere til frekvenserne 1,8 til 30MHz kommer fra Flexradio i USA og er med SDR (Software Defined Radio) teknologi, mens transceiveren til VHF/UHF er en sædvanlig opbygget transceiver. Begge SDR-radioer kan også fungere på frekvenser omkring 50MHz.
Alt er styret fra en Windows-pc
Alt i stationen kan betjenes fra en standard Windows-pc på stedet. Det er også herfra, der i en kritisk situation sendes og modtages. Normalt betjener jeg stationen fra min bopæl på Tåsinge. Det sker dels fra en pc fodret med programmer til overvågning og styring af alt perifert udstyr, og dels fra to betjeningskonsoller, som Flexradio leverer til deres program af SDR-transceivere. Jeg er meget glad for konsollerne, da de foruden en højopløselig skærm har trykknapper og drejeknapper som på en traditionel transceiver. Jeg bliver aldrig helt dus med at betjene en transceiver via en pc med skærm, mus og tastatur, det er jeg blevet for gammel til.
Et godt og stabilt internet var en af de allerstørste udfordringer ved opbygningen af den fjernbetjente radiostation. På grund af beliggenheden på den åbne mark valgte jeg en løsning med 5G mobilt bredbånd. Det duede bare ikke. Mobildækningen på Langeland er meget dårlig. Der var langt til den nærmeste 5G-telemast, så latenstiden varierede så meget, at der kom ”hakker” i lyden fra modtageren.
Jeg kæmpede med problemet i lang tid, indtil Knud fra Als tilbød hjælp. Som professionel it-mand ved han om nogen, hvordan sådanne problemer løses. Knud etablerede en VPN-tunnel, og samtidig lykkedes det mig at blive koblet på en fibernetlinje, som ligger nedgravet i den smalle vej, der løber forbi marken. Derefter forsvandt alle problemer med latenstiderne.
Energi nok?
Min fjernbetjente radiostation er udstyret med et solar-anlæg bestående af fire 115W paneler og et 24V batteri på 270Ah. Ved fuld afladning er der godt 6000kWh til rådighed, men da batteriet er en GEL-type, må det som standard ikke aflades fuldt for mange gange. Jeg har en tommelfingerregel, der går på, at batteriet må aflades til ca. 70 procent af fuld kapacitet. I så fald er der ca. 2kWh til rådighed, og det har hidtil vist sig at være ok.
Solpanelerne giver masser af energi i den lyse årstid, men fra ca. midt i november til ca. midt i februar – den mørke periode – er der ikke energi nok til at strømforsyne stationen. I den mørke periode kan jeg supplere med 230V AC og en batterilader gennem et meget langt 3 x 2,5mm2 gummikabel koblet til udlejerens 230V AC-installation via en 1:1-sikkerhedstransformator. Jeg har også mulighed for at koble en 230V AC benzingenerator til batteriladeren, men generatoren skal i så fald være under opsyn.
Jeg har forsøgt at supplere energien fra solar-anlægget med energien fra en mindre vindgenerator kendt fra lystfartøjer. Problemet er blot, at disse generatorer producerer alt for lidt energi på landjorden, så vindgeneratoren fik kun en kort levetid, før den blev afmonteret. Den rigtige løsning ville være at installere en rigtig husstandsvindmølle, men det vil myndighederne aldrig give tilladelse til.
Giver lokalbefolkningen tryghed
Jeg har endnu ikke kontaktet beredskabsmyndighederne for at fortælle, hvad min radiostation kan bidrage med, og hvordan den skal betjenes, men det sker på et tidspunkt inden for overskuelig fremtid. Til daglig og i kritiske situationer kommunikerer alle myndigheder i Danmark via det officielle SINE-system, så jeg tror ikke, at min station i givet fald vil blive brugt ret meget. Derimod vil den blive brugt af den lokale befolkning, der i kritiske situationer både har brug for at komme i kontakt med myndighederne og ikke mindst pårørende.
I sådanne tilfælde ændrer min normalt fjernbetjente radiostation status til en manuel betjent station med en lokal radioamatør ved betjeningspanelet.
Billedtekster:
1: Med denne Procom marine whip-antenne dækker stationen et stort frekvensområde fra 2 til 30MHz. Antennen er monteret direkte på jorden over et større net af radialer nedgravet i græsset.
2: Træhuset er et byggesæt fra Estland leveret af en lokal forhandler. Huset er fire kvadratmeter stort, og jeg har selv opført og varmeisoleret huset og installeret alt det tekniske udstyr inden i.
3: Marine whip-antennen afstemmes med en automatisk afstemningsenhed (tuner), der strømforsynes med 12V DC gennem koaksialkablet fra transceiveren. Tuneren sørger for, at standbølgeforholdet ved udgangen af den aldrig bliver større end 1,5.
4: Træhuset er fuldt af radioteknik, elektronik og it-udstyr. De to sorte bokse er SDR-radioer fra Flexradio i USA.