Programmering og debugging fortsætter med at være vitale og manuelt tidskrævende processer for udviklere af embedded udstyr, så derfor har Microchip Technology lanceret to værktøjer der tilbyder hurtige, prisvenlige og let anvendelige løsninger. De nye MPLAB® ICD 5 og MPLAB PICkit™ 5 in-circuit debugger/programmer tilbyder begge fjernprogrammering så der opnås forbedret brugeroplevelse.

MPLAB ICD 5 in-circuit debugger/programmer giver avancerede konnektivitets- og forsyningsmuligheder for udviklere af designs baseret på PIC-, AVR- og SAM-komponenter samt dsPIC Digital Signal Controllere (DSC). Da ICD5 reducerer behovet for forsyningskabler, kan udviklingsværktøjet anvendes i miljøer, der kræver effektiv pladsudnyttelse. Forsynet fra en USB Type-C forbindelse til en PC eller af Power over Ethernet (PoE)+, er MPLAB ICD 5 in-circuit programming og debugging værktøjet hurtigt, fleksibelt og bekvemt at bruge.
MPLAB PICkit 5 in-circuit debugger/programmer er en mere fleksibel version af produktets forgænger og kan bruges både, når PICkit 5 er forbundet til en computer med MPLAB X Integrated Development Environment (IDE) og ude i felten. Det hurtige og bærbare værktøj er kompatibelt med alle de arkitekturer, Microchip tilbyder, og giver desuden mulighed for fjernprogrammering gennem Microchips opdaterede Programmer-to-Go (PTG) smartphone applikation. Debuggeren/programmeren anvender en Bluetooth Low Energy radio for at lade designere forbinde komponenten gennem deres smartphone via PTG-app’en. Med PICkit 5 kan flere programversioner på SD-kortet vælges gennem app’en, så brugeren ude i felten kan programmere forskellige versioner.
Begge udviklingsværktøjer understøttes af MPLAB X Integrated Development Environment (IDE) og MPLAB Integrated Programming Environment (IPE), Microchips højt konfigurerbare softwareprogram og brugerinterface.
Microchip Nordic
Tlf.: 44 85 59 10