1. januar 2022 etablerede danske Nordcad Systems A/S og svenske eBOM AB en ny fælles virksomhed under navnet eBOM by Nordcad AB, som er udnævnt som hoveddistributør af PLM software fra Highstage A/S i Danmark.
Alle tre parter er i dag essentielle spillere på det nordiske softwaremarked, og har allerede etableret stærke samarbejder med hinanden. Dette nye samarbejde vil give endnu større muligheder for virksomheder og organisationer, der ønsker at opnå succes med Product Lifecycle Management.
– Vi er ekstremt glade for at træde ind i dette partnerskab med Nordcad og udvide vores ekspertise indenfor Product Lifecycle Management til endnu flere kunder i Norden. Vores langvarige forhold og success med Nordcad, gør os i stand til at udvide vores salg og services af PLM i Norden. Som ét samlet team vil vores løsninger hjælpe kunderne, hvoraf de fleste laver high-tech produkter, med at udvikle og lancere nye produkter hurtigere, og med bedre kvalitet og færre problemer, siger Daniel Nihlén, CEO og grundlægger af eBOM.
Omkring produktet og udvikleren Highstage PLM, siger Daniel Nihlen:
– Highstage platformen for PLM og QMS muliggør enkle processer, nemt samarbejde og sammenkoblede systemer på tværs af hele organisationen. Vi glæder os til at demonstrere det unikke Highstage miljø, hvor det er muligt at skræddersy en løsning til hver enkelt kunde. Highstage tilbyder skalérbare cloud-løsninger, som strømliner alle processer omkring et produkt og dets livscyklus for hightech og medtech virksomheder.
– I Nordcad er vi meget glade for dette nye partnerskab, og også over at kunne byde velkommen til tre yderst kvalificerede kollegaer fra eBOM. Alle tre har flere års erfaring med PLM systemer, og vil bidrage til at vi kan opnå vækst i en del af vores forretning, som vi flere år har set stort potentiale i, siger Arvid Thorndahl, CEO i Nordcad.
Kontakt:
Daniel Nihlén, eBOM by Nordcad AB – daniel@ebomnordcad.com
Arvid Thorndahl, Nordcad Systems A/S – at@nordcad.dk, tlf.: 96 31 56 90