Phoenix Contact udvider sit Combicon program med printkortstikket GSMSTB 2,5. Den 45o vinklede tilslutningsretning giver en pladsbesparende kabeludgang og gør kabelføring på trange steder mere enkel.
Stikket har skruetilslutning. Denne globalt etablerede tilslutning gør det muligt for komponentproducenter at lave robuste og servicevenlige tilslutninger. Derudover reducerer den høje kontaktkraft varmeudvikling. Stikket GSMSTB 2,5 er egnet til ledertværsnit fra 0,2 til 2,5 mm2 og strømme op til 12 A og spændinger op til 630 V. Det fås med en 7,62 mm deling. Varianter med og uden skrueflanger sikrer fleksibilitet i forskellige installationssituationer. Flangen sikrer høj mekanisk stabilitet, hvor det er påkrævet.
Kompatibilitet med den eksisterende MSTB serie med en deling på 7,62 mm letter integration i eksisterende komponentdesigns.


