I februar udgav Bitdefender et delvist dekrypteringsværktøj til Avaddon-ransomware. Vi har nu en opdateret version af værktøjet, der er gratis og til rådighed for ofre, så de kan få deres data tilbage.
Avaddon er en familie af ransomware, der sandsynligvis blev styret fra et sted inden for Fællesskabet af Uafhængige Stater. De var aktive fra 2019 og udviklede sig til en Ransomware-as-a-Service (RaaS) operation. Ligesom mange andre RaaS-virksomheder, så truede folkene bag Avaddon ikke bare med at kryptere ofrenes data, men også med at hente vigtige informationer og med at offentliggøre informationerne på nettet, hvis ikke løsesummen blev betalt. Avaddon brugte også andre afpresningsmetoder ved at true virksomheder, der var blevet ofre for ransomwaren, med altødelæggende DDoS-angreb, hvis ikke de betalte.
Nedlukningen af en prominent ransomware-gruppe som Avaddon er gode nyheder, særligt nu hvor et dekrypteringsværktøj er tilgængeligt for de ofre, der nægtede – eller ikke kunne – betale titusindvis af dollars til cyberkriminelle for at få genåbnet deres filer. De gode nyheder er dog nok kortlivede, da konkurrencen inden for RaaS-området er hård, og andre RaaS-udbydere hurtigt vil fylde tomrummet ud. Medmindre afpresserne er blevet fundet, retsforfulgt og dømt, så vil de historisk set vende tilbage efter et par måneder under et nyt navn. Vi er dog optimistiske set i lyset af USA’s fornyede fokus på cybersikkerhed, og den indsats der bliver gjort globalt for at adressere ransomware-angreb gennem samarbejde i mellem politi, myndigheder og den private sektor.
Ofre for Avaddon-ransomware kan downloade det gratis dekrypteringsværktøj for at få deres data tilbage.
En vejledning, i hvordan man bruger dekrypteringsværktøjet, kan findes her.
For at lære mere om at forebygge ransomware-angreb, besøg da gerne vores ransomware-beskyttelse og -fjernelses side på https://www.bitdefender.com/business/cyber-threats-solutions/anti-ransomware.html