Wexøe øger fokus på Industriel Software og IoT og har derfor ansat Peder Henriksen som Business Development Manager for Software. Han har mere end 20 års erfaring fra Rockwell Automation og AVEVA.
Forretningsområdet Industriel Software og IoT skal ses som en samlet styrkelse af de eksisterende forretningsområder indenfor installation, højspænding, datacenterløsninger og industriel automation. I tæt samarbejde med systemintegratorer og Rockwell Automation er det målet, at opbygge en stærk position i markedet for dette område i Danmark og i Sverige.