
Nordcad har pr. 1. januar 2017 overtaget distributionen i Norge. Der er oprettet et helt nyt norsk Nordcad AS selskab til at varetage opgaven, hvilket vil blive drevet af Carl Otto Saugen, som norske OrCAD, Allegro og Sigrity kunder allerede kender.
– Det er os en fornøjelse at kunne se Nordcad vokse ind i Norge og få mulighed for at introducere ny teknologi og services på det Norske marked. Med det nye Nordcad AS, vil vi få mulighed for yderligere ansættelser og dermed flere ressourcer i både Norge og Danmark”, siger Nordcad Systems A/S administrerende direktør, Arvid Thorndahl.
Carl Otto Saugen er enig, og tilføjer:
– Jeg er utroligt glad for at skulle arbejde sammen med det danske team, og jeg er sikker på at samarbejdet vil komme både danske og norske kunder til gode.”

