Under vanskelige forhold kan kommunikation via standardprotokoller som USB og HDMI kun fungere stabilt og pålideligt, hvis forbindelsesteknikken er designet til at modstå de ydre påvirkninger. Kabler og stik skal kunne tåle de barske forhold. Her er de standard kabler og stik, der normalt anvendes, dog ikke meget bevendt.

ODU, der er global konnektorspecialist med 2.600 ansatte er specialiseret i at designe og fremstille forbindelsessystemer til krævende kundeapplikationer. Når omgivelserne bliver barske, er det afgørende, at man finder et optimalt samspil mellem tre komponenter: Stikforbindelse, forbindelsesteknik og kabel. Først i kombination med et passende kabel og en processikker udført forbindelse kan et stik opfylde de krav, som den konkrete applikation stiller.
ODUs portefølje omfatter stik til standard kommunikationsprotokollerne Ethernet/IP, SPE, USB, HDMI og DisplayPort. ODU leverer kabelkonfektion til standardprotokoller, typisk med et standard-interface i den ene ende og et ODU stik i den anden, i markedets bedste kvalitet, i vilkårlige længder og uden minimumsantal. Desuden kan kvalitets forbindelsesteknik fra andre producenter integreres uden problemer.
Netop på området datateknik er en velafprøvet systemløsning det rigtige valg. Det skyldes især, at løsningen kræver en processikkert udført kabelkonfektion samt test af overførselsegenskaber og signalintegritet baseret på den valgte protokol. Dermed sikrer ODU kabelkonfektionens pålidelighed. ODU overtager simulering af den komplette overførselskæde og tilbyder komplekse systemløsninger, der lever op til kundens specifikationer. Vel at mærke ikke kun i teorien, men under de faktiske betingelser der hersker i det miljø, løsningen skal fungere i. ODU gør samtidigt livet lettere for kunden, da hele leverancekæden reduceres til én leverandør og ét varenummer.
ODU Denmark
sales@odu-denmark.dk