Würth Elektronik introducerer sit nye Cordelia-I Wi-Fi modul, der er specifikt designet til sikre IoT- og edge-applikationer. Det alsidige modul er oplagt til formål som industri 4.0, smart-city/smart-home, e-mobilitet, smart-landbrug og medicoteknisk udstyr for at nævne nogle få applikationer. Modulet opfylder kravene i RED (Radio Equipment Directive) inklusive Cybersecurity Regulation 2022/30 i overensstemmelse med EN 18031-1, der fra august 2025 vil være obligatorisk for alle produkter med radioteknologi i EU. Cordelia-I modulet er udviklet i samarbejde med det britiske cybersikkerhedsfirma, Crypto Quantique, for at garantere sikkerhed til de højeste sikkerhedsstandarder. Modulet har en kompakt størrelse på blot 19mm × 27,5mm × 4mm, er designet til at fungere ved et temperaturområde mellem -40°C og +85°C, og det trækker mindre end 10μA i standby-tilstand.
Wi-Fi modulet fra Würth Elektronik styrer selvstændigt sikre cloud-forbindelser, og aflaster dermed værts-controllere i et givent design. Den primære protokol for cloud-forbindelsen er MQTT-over-TLS. Modulet har desuden en sikker Root-of-Trust (der et afgørende sikkerhedskoncept inden for informationsteknologi), og det forhindrer effektivt hacking. Alle kryptografiske nøgler bliver genereret og lagret internt i modulet.
Cordelia-I supporterer cloud-konnektivitet via Crypto Quantiques QuarkLink-platform, hvilket giver en sikker og skalérbar zero-touch provisionerin samt cloud- onboarding af den edge-komponent, som anvendes aktuelt i felten. Denne SaaS-platform (Software as a Service) tillader implementering af det første sikkerhedslag for et IoT-produkt. De nødvendige trin inkluderer: Sikker provisionering af apparatet, onboarding med en cloud-serviceudbyder eller egen in-house server-baserede applikation samt styring af apparater eller produkter over hele deres samlede livscyklus.
Cordelia-I modulet overholder IEEE 802.11 b/g/n Wi-Fi-standarden og arbejder i 2,4GHz-båndet. I sin såkaldte Transparent Mode leverer modulet en sikker UART-til-Cloud bridge. Transmissionseffekten er så høj som +18dBm (peak), mens receiver-følsomheden er -92dBm.
Würth Elektronik understøtter modulet med et evaluerings-kit samt SDK- og PC-værktøjer til evaluering af produktet som en yderligere service. Det letter udvikling af hardware og software af IoT-applikationer, der vil bruge Cordelia-I.
Kontakt:
Würth Elektronik Danmark A/S
Tlf.: 88 43 56 00
Internalsales.dk@we-online.com