XP Power introducerer LCS-serien af regulerede, konvektionskølede AC/DC-adaptere, der er velegnet til anvendelsesområder, hvor budgettet er en faktor. De fire nye serier (LCS35, LCS50, LCS75 og LCS100) tilbyder effektniveauer på henholdsvis 35 W, 50 W, 75 W og 100 W og har ledningsbårne emissioner og strålingsemissioner i klasse B for nem og billig systemintegration sammen med et integreret stikdæksel for at øge sikkerheden efter installationen.
Indgangsspændingsområdet er 85 til 264V AC, hvilket letter global anvendelse i en lang række ITE- og industrielle anvendelsesområder. Disse inkluderer ekstra strømkilder, sikkerhedsinstallationer, belysningskontrol, smart-hjem- eller kontorstyringssystemer, billettering og salgsautomater.
LCS35 fås i fire modeller med nominelle udgange på 5V, 12V, 15V og 24V. Derudover tilbyder LCS50, LCS75 og LCS100 modeller med nominelle udgange på 36 V og 48 V. For at imødekomme ikke-standard systemspændinger er alle modeller brugerjusterbare med ±10 %. LCS-serien tilbydes med et bredt driftstemperaturområde fra -30 °C til +70 °C med fuld nominel effekt op til 50 °C og leverer op til 60 % effekt ved +70 °C.
XP Danmark
Tlf.: 43 42 38 33