
94 procent af aktionærerne i Uppsala-selskabet, IAR, har solgt deres aktiebeholdninger til finske Qt, som dermed har krydset den magiske tærskel, hvor de kan tvangsindløse resten. At 90-procentsgrænsen er krydset, blev annonceret for en uge siden. Nu er IAR i gang med at afnotere aktierne fra Nasdaq i Stockholm, forlyder det fra vores svenske kollega Jan Tångring på Elektroniktidningens website, http://www.etn.se
Det var allerede sidste sommer, at Qt annoncerede, at de ønskede at købe det børsnoterede IAR. Qt var så interesserede i IAR, at de dengang tilbød 60 procent over den daværende aktiekurs. IAR’s bestyrelse anbefalede, at ejerne accepterede tilbuddet.
Med IAR får Qt god støtte til fortsat udvikling af Risc V, som det europæiske biløkosystem er meget interesseret i. Qt 2.11.1 støtter i sig selv ikke Risc V-print, omend Qt var sølvsponsor under Risc V Automotive Conference 2025 i september.