Pickering Electronics introducerer et nye skifterelæ, 1 Form C version, i den populære Serie 67 af højvolt printrelæer, som er yderst pladsbesparende og som forenkler printdesignet.
I applikationer, hvor højspændte signalniveauer skal routes mellem forskellige punkter eller polariteten skal vendes eventuelt i forbindelse med op- og aflandning af kondensatorer, vil et højvolts omskifterrelæ (SPDT/Form C) oftest være en optimal løsning. Normalt bruger man to Normally Open (SPST/Form A) højvoltrelæer til opgaven – også for at sikre, at den ene switch er åben, før den anden lukker. I forhold til SPDT/Form C kræver det det dobbelte printareal og en ganske kompleks driver. Og hvis bare én af kontakterne ”hænger”, er der risiko for kortslutning af høje spændingsniveauer. Pickering’s nye 67-1-C højvolt reed-relæ garanterer break-before-make operation i et samlet, kompakt hus.
Trods brydespændinger op til 5kV og 2,5kV switching ved maksimalt 100W måler den nye Serie 67 af omskifterrelæer kun 58,4mm x 12,6mm – samme størrelse som et standard Serie 67 relæ – og relæerne findes med spoler til 5V, 12V eller 24V. Relæerne har printforbindelser til både skiftekontakter og spole. Som de fleste andre Pickering reed-relæer har Serie 67 intern støjskærmning og Pickerings egen Softcenter-konstruktion. De fuldt kapslede, single-in-line relæer anvender wolfram-pletterede kontakter. Relæerne kan vælges med ledningsforbindelser til højspændingskontakterne.