Microchip Technology lancerer LX4580, en 24‑kanals mixed‑signal IC designet til strømlining af højpålidelige styringssystemer til luftfarts- og forsvarsapplikationer. LX4580 er en højt integreret IC, der erstatter multiple diskrete komponenter med én enkelt komponent, der supporterer synkroniseret dataopsamling, fejlmonitering og motorstyring, hvilket reducerer systemstørrelse, -vægt og -kompleksitet.
LX4580 leveres i en kompakt 144‑pin LQFP-kapsling udviklet til applikationer som More Electric Aircraft (MEA), guidede forsvarssystemer, droner og opsendelsesplatforme. LX4580 integrerer trykfølere, temperaturmåling, PWM-baserede motorstyrings-outputs, strømfølere, Hall-effekt sensor-inputs, dobbelte LVDT/resolver-interfaces samt dobbelte high‑speed SAR ADC’er. Det høje integrationsniveau giver bred sensordækning, præcis styring af timing og forbedret pålidelighed i forhold til gængse multikomponentarkitekturer.
– LX4580 samler et exceptionelt højt funktionalitetsniveau i én samlet komponent, så vores kunder kan forenkle deres designs i forhold til tidligere multiple IC-løsninger. Ved at reducere systemkompleksiteten og forbedring af de robuste evalueringsværktøjer gør vi det lettere for designerne at accelerere produktudviklingen og skabe næste generation af pålidelige systemstyringer, siger Ronan Dillion, direktør for Microchips high-reliability og RF business-units.
IC’ens redundante arkitektur er skræddersyet til missionskritiske miljøer, der kræver fejltolerance og en deterministisk ydelse. Ved at konsolidere funktioner, der normalt er fordelt på flere MCU’er, ADC’er, DAC’er, driver-IC’er og regulatorer, reducerer LX4580 vægten på printet og kompleksiteten i ledningsføringen, hvad der supporterer producenternes mål om at minimere den overordnede systemvægt med opretholdelse af selv krævende sikkerheds- og certificeringskrav.
For at lette kundespecifik udvikling tilbyder Microchip applikationsdokumentation, der demonstrerer brugen med virksomhedens MCU’er. Disse ressourcer gør stand-alone evaluering eller hurtig integration ind i kundernes kontrolarkitekturer mulig, hvad der forenkler de tidlige designfaser og som hjælper design-teams til at opfylde regulatoriske dokumentationskrav på en effektiv måde. For mere information om LX4580 og supporterende ressourcer, besøg venligst produktets web page.


