Stigende kompleksitet i elektronikprodukter og øgede slutkunde krav til kvalitet, stiller høje krav til inspektionsudstyret. Med Viscom aftalen i Danmark og Norden, kan HIN A/S tilbyde et fuldendt produktprogram til automatisk inspektion fra en yderst velrenommeret europæisk producent.
Viscom tilbyder de mest avancerede inspektionsløsninger til sikring af en fejlfri elektronik produktion. Produkterne omfatter SPI (Solder Paste Inspection), AOI (Automatic Optical Inspection) og AXI (Automatic X-ray inspection) samt ikke mindst en kombination af AOI og AXI teknologi, som giver en 100% dækkende automatisk in-line inspektion.
Brugerinterfacet vVision på Viscom, har været medvirkende til valget af Viscom. vVision definerer et nyt niveau af brugervenlighed med intuitivt brug af touch-skærm og minimerer tidsforbruget til introduktion af nye produkter, hvilket i høj grad er et fokus område hos kunder.
Viscom prioriterer en høj grad af innovation og kvalitet af produkterne. Det samme gør sig gældende på servicesiden, hvor Viscom’s høje krav til distributørnetværkets support kombineret med Viscom’s 24/7 hotline, giver en høj oppetid på udstyret.

